Det kan godt minde lidt om en moderne udgave af 'Kaptajnen fra Köpenick', når Uno Wolf fortæller om sit liv. I mange år var han fængselsbetjent i Statsfængslet i Horsens. Samtidig samlede han på politiuniformer fra den halve verden. Og en skønne dag begyndte han så at agere diplomat i de baltiske lande. I kejsertidens Berlin udstillede den arbejdsløse skomager Wilhelm Voigt med et enkelt trick den preussiske autoritetstro og militarisme til evig latter. Han købte simpelthen en brugt kaptajnsuniform og overtog kommandoen over en deling soldater. Anderledes med Uno Wolf. Hans gæstevisit på de bonede gulve vil næppe sætte sig varige spor. Han indledte sit selvbestaltede diplomati i den hektiske tid efter Berlinmurens fald, men inden de baltiske lande opnåede selvstændighed. Det står ikke ganske klart i bogen, hvad hans hensigt var - ud over at se nogle fængsler og skaffe sig nogle flere uniformsdele til samlingen. Men han kløede på, og inden længe var han på flere rejser gæst hos de baltiske regeringer. Han fik også en estisk delegation til Horsens. Og esterne lovede at gøre ham til konsul, uden at det dog blev til mere end løftet.
Fangevogter på bonede gulve
Lyt til artiklen
