»Hvad betyder det, hvem der taler«, spørger en mumlende, monoton stemme et sted i Samuel Becketts trilogi. Beckett lader kraftigt sin stemme antyde, at den talendes identitet i sig selv er ligegyldig, hovedsagen er, at der tales, ikke hvorfra og af hvem. En ny, fin antologi, der hidrører fra et mindeseminar om den alt for tidligt afdøde danske litteraturforsker Harly Sonne, begs to differ: Udsigelsens hvem, hvad, hvornår og hvorfor er centrale spørgsmål at få afklaret. Det skal ske i den såkaldte udsigelsesanalyse, i hvis videnskabelige udvikling Sonne spillede en central og frugtbar rolle op gennem 1970'erne. Bidragene fra mindeseminaret er nu samlet under titlen 'Det sidste punktum. Tekst og udsigelse i semiotisk perspektiv', og hele herligheden er udgivet af litteraten Peter Allingham, semiotikeren og digteren Per Aage Brandt og psykiateren Bent Rosenbaum. Bindet rummer ganske forskelligartede, men generelt glimrende artikler fra venner, kolleger til og elever af Harly Sonne. Bidragenes spændvidde afgiver et prægnant vidnesbyrd om den mangfoldige og produktive energi og originalitet, der karakteriserede Sonnes forskningsindsats og pædagogiske arbejde. Den Sonne, der mærkværdigvis ikke ved sin hjemkomst fra professoratet i Utrecht opnåede fastansættelse ved et dansk universitet.
Hvem er det, der taler
Lyt til artiklen
