Filmkritikkens Kloge Åge

Lyt til artiklen

Film skal som bekendt ses i biografen. Derfor læser man filmanmeldelser som et alibi for at bevæge sig ud af hjemmets varmestue med den fristende video eller dvd-afspiller for i mørke sale at opleve de levende billeder sammen med andre. Og så igen i andre tilfælde for at blive klogere på den valgte film, den man så i går og derfor roder avisbunken igennem for at genfinde anmeldelsen af fra i forgårs. Efter den anmeldelse, som begaver læseren med en indsigt, som akkumulerer merværdi, også selvom man ikke helt deler anmelderens dom. Det er en sjælden gave, og - forhåbentlig sagt uden at fornærme nogen - er den især begunstiget Morten Piils filmanmeldelser i dagbladet Information. Og da denne filmkritikkens Kloge Åge, og i egen selvforståelse nørd, er gået hen og blevet 60 år, ja, så er der nogen, som har været så venlig at udgive en stor samling af hans tekster om filmen og dens skabere, oprindelig skrevet en gang i begyndelsen af 1960'erne i Berlingeren og siden i Information. Men det er en glad og en hjertelig antologi, nedsablingerne er blevet sendt til Sibirien, her er kun Piils kærlighed til film: 40 års bedste biografoplevelser. Leveret med tør elegance, raffinerede kårdestød i hjertet af spolen og skarpe signalementer kommateret med kærlig kritik og konkret kærlighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her