0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Du store regnemaskine

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Eventyret om computerens udvikling er langtfra en overstået historie. Slutningen fortoner sig i den uvisse fremtid, og det er kun lidt nemmere at fastslå, hvornår det begyndte. Men at det er gået rivende stærkt de seneste halvtreds år fra datamater større end villaer til mikrocomputere så små, at vi kan huse dem i egen krop, er sikkert og vist.

'Computers. An Illustrated History' fortæller i opregnende ord og fantastiske farvebilleder computerens tekniske historie til velbehagelig fornøjelse og fascination. En fortælling der stadig i dag ofte ligner den rene science fiction, men er et science fact.

Forstadierne til vore dages computere går tilbage til mekaniseringens tid, hvor håndtag og vægtstangsprincipper fik maskiner til at udføre opgaver, der tidligere krævede rå muskelkraft. Regnemaskiner kan dateres til 1600-tallet, hvor matematikere som Blaise Pascal brugte samtidens forfinede urteknik til at fremstille mekaniske maskiner, der kunne lave simple udregninger.

Den selvkontrollerende maskine, som vi foruden i computere kender fra f.eks. termostaten i en radiator, blev første gang installeret af James Watt i hans forbedrede dampmaskine fra 1769. 'En flyvende bold' styrede damptrykket: Når det blev højt, steg bolden og lukkede for tilførslen af damp og dermed den kraft, der tilførtes cylinderen.


Men den første egentligt programmerbare maskine var Jacquards automatiske væv fra 1805. Den kunne lave et utal af komplicerede mønstre, alt efter hvad den via sit egensindige maskinsprog (der blev 'talt' med håndtag) blev beordret. Som sådan var den den første automat med et grafisk farveoutput.

Et mere universelt maskinsprog blev opfundet af den unge nørd Herman Hollerith i 1886: hulkortmaskinen. Den var ikke afhængig af et menneske til at hive i et håndtag, det klarede den selv ifølge programmet, som var dikteret i en binær mekanisk kode (hul og ikke-hul) der svarer til vore dages elektroniske bits 1 og 0. Men nogen talknuser var den ikke. Den frit programmerbare hulkortregnemaskine og dermed den første egentlige computer kom først i 1906 udført af Charles Babbages søn efter farens design.

Den første elektriske af slagsen opstod som mange andre tekniske fremskridt i Nazityskland. Konrad Zuses Z3-maskine fra 1938 sammenflikket af 2.200 telefonrelæer havde et tastatur med tal og en række lamper på toppen, der kunne vise udfaldet af sine beregninger.

Hermed startede den udvikling, vi kender så godt med de store amerikanske forsknings- og militærcomputere, der blev stadig mindre og hurtigere. Teknikken skiftede fra telefonrelæer over radiorør til siliciumchips. Men ideen var den samme: Et input bestemmer, om et andet signal skal sendes videre eller ej. Tilstrækkelig mange af den slags små halvledere sat sammen kan give en helt utrolig kompleks matematisk maskine. En maskine, der kan simulere en hvilken som helst anden maskine, som Alan Turing beskrev det.


Bogen bringer ingen nye vinkler på historien og bidrager ikke med spørgsmål til dens nytte. Men den har et skønt register over de store firmaers historier og skæbner. Og den påpeger, at tv-selskaber og reklamefirmaer godt kan ryste i bukserne: Den uvægerlige udvikling, der sammensmelter tv og computere, vil give forbrugeren stadig større magt over, hvad og hvornår hun ser med.

Men har computerens udvikling, som det siges i skåltaler, således haft som mål at frisætte mennesket, så er realiteten i dag, at vi arbejder mere og er mere stressede, fordi computeren har gjort det muligt for os at 'være på' hele tiden.

For hundrede år siden var kontormandens arbejdsdag overstået, når bunkerne af dagens morgenpost var gennemgået. For bare ti år siden kunne vi gå en tur og være fri. I dag kan alle få fat på os, og vi kan altid få fat på andre via mobilen. Computerens sejr er vundet med et tveægget sværd. Frihed i vore dage er den spildte time hver dag, hvor vi har computerproblemer.

Brug den på at hente kaffe, strække kroppen og tænke over, hvilken ny computerbaseret dims De skal investere i.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce