Los Angeles-tidsskriftet Documents er et forum for seriøst kunstskriveri. Alt er i sort-hvidt, artiklerne er ikke trykt mellem metervis af galleriannoncer, og sektionen for anmeldelser er mere end et forlegent appendiks. Det er altid godt at læse kunstkritik af en kaliber, hvor folk er parat til at myrde hinanden over receptionsspørgsmål - så ved man, at tingene bliver taget alvorligt. I dette nummer af Documents dømmer David Deitcher og Rachel Haidu de hurtige og de døde i kunstverdenen efter en retrospektiv Gerhard Richter-udstilling på New Yorks MoMA. Her blev Richter iscenesat som europæisk mestermaler af den slags, traditionen med stort t kan hvile på skuldrene af. Deitcher og Haidu undrer sig over, om der ikke skulle være mere på spil hos Richter. I deres artikel 'Surge to Merge' analyserer englænderne Simon Ford og Anthony Davies, hvordan kunstinstitutioner og erhvervsliv i Blairs Storbritannien har fundet hinanden i en modernisering af arbejde og kulturliv. Det er relevant læsning også i Danmark, hvor kulturpolitik jo er blevet en orkestrering af en stram og spændstig pas de deux imellem kunst og erhvervsliv. Senest viste Carnegie-prisen, der for nylig sluttede på Kunstforeningen i København, hvordan en bank på et tvivlsomt kunstfagligt grundlag kan mønstre gode kræfter blandt kunstnere og formidlere i en udstilling, der er et sminket virksomhedsfremstød.
Kunst og (erhvervs)liv
Lyt til artiklen
