Betegnelsen 'idiotie savante' har siden det sene 1800-tal været brugt om den lille gruppe af mentalt udviklingshæmmede, som på ét enkelt punkt besidder ekstraordinære evner: fra sinken med absolut gehør til autisten, som skønt blottet for basale intellektuelle og sociale færdigheder kan fortælle dig, på hvilken ugedag 2. september i 1822 faldt. Da flertallet af savant-patienter er kontaktforstyrrede og svagt begavede analfabeter, skyldes deres usædvanlige præstationer hverken nysgerrighed eller indlæring, men er noget, de 'bare ved' - en gådefuld oase midt i en gold mental ødemark. Ikke så sært, at de 'kloge idioter' vækker opsigt, ligesom de siden Alfred Binets dage har haft psykiateres og neuropsykologers faglige bevågenhed: Hvordan opstår dette skarpt afgrænsede mikrotalent, og hvad kan det lære os om begreber som tænkning, forstand, læring, hukommelse, talent og geni?
De kloge idioter
Lyt til artiklen
