Det må på mange måder være ret fedt at være Bob Woodward. Han blev verdenskendt i en ung alder for at knække Watergateskandalen og helt for en generation af journalister. Siden har han skrevet en håndfuld bestsellere om amerikansk politik i bred forstand. Hemmeligheden bag Woodwards bøger er altid den samme: en utrolig adgang til kilder, dokumenter og begivenheder, der giver mulighed for at føre læseren helt ind i magtens centrum og vise, hvad der virkelig foregår. Og just det er også metoden i hans sidste værk, 'Bush at War', om krigen i Afghanistan set indefra den amerikanske regering. Her vælter det med referater fra tophemmelige interne dokumenter. Der er citater fra alle USA's ledende politikere. Ja selv præsidenten er blevet interviewet et par gange. Woodward ved stort set alt. Lige fra, hvad vicepræsident Dick Cheneys kone spørger ham om, når de går i seng om aftenen, til, hvad Colin Powell tænker efter de forskellige møder. Og eftersom Woodward for længst er vokset fra at henvise til sine kilder, er man som læser mere eller mindre nødt til tage det, som det kommer og i øvrigt stole blindt på, at stjernejournalisten fortæller sandheden. Men hvad er det så for et billede af USA's regering og præsident George W. Bush, som Woodward med sin vanlige, lidt tørre pen, tegner. Det er svært at sige. På den ene side bekræfter Woodward det noget forsimplede indtryk, mange har af George W. Bush. »Wow, det var et amerikansk fly, der ramte Pentagon«, var for eksempel Bushs første kommentar, da han om formiddagen 11. september fik fat i forsvarsminister Donald Rumsfeld. »Det er en national tragedie, men vi skal nok få ryddet op, og så vil bolden være på din og Dick Myers (leder af det amerikanske luftvåben, red.) boldbane«, lød den videre og velgennemtænkte instruks fra landets øverstkommanderende, som derefter tilbragte de næste mange timer med at flyve fra luftbase til luftbase, indtil faren drev over.