Når kun én mand er arbejdsløs i en by med 100.000 indbyggere, er det hans personlige problem, og med henblik på dets løsning må vi rimeligvis vurdere denne mands karakter, hans evner og umiddelbare muligheder. Men når 15 millioner mennesker er arbejdsløse i et land med 50 millioner arbejdstagere, er det et spørgsmål, som vi ikke kan nære noget håb om at finde en løsning på inden for rammerne af de muligheder, der står åbne for hvert enkelt individ«. Sådan formulerer Wright Mills i koncentreret form en af sine centrale pointer i kritikken af 1950'ernes amerikanske samfunds måde at anskue sociale problemer på, der på mange måder stadig er aktuelle. Sociale problemer reduceres til rent individuelle og overvejende psykologiske problemer, som det primært er det enkelte individs eget ansvar at løse. En betydelig del af den vestlige verdens sociologer fungerer som akademiske administratorer og forskningsteknikere, der udfører forskningsmæssigt bestillingsarbejde. Magthavere og økonomisk magtfulde instanser bestiller undersøgelser af ganske snævre problemstillinger - problemstillinger knyttet til opretholdelsen af den bestående sociale orden og afsætningen af varer - imens der langtfra altid er de nødvendige midler til at belyse samfundsmæssigt langt vigtigere problemstillinger. »Ikke børnearbejde, men tegneserier, ikke fattigdom, men massernes fritid er genstand for interesse«.
Den enkeltes eller samfundets ansvar?
Lyt til artiklen
