Hvad er forbindelsen mellem pædagogik og filosofi? Tja, filosofi handler om, hvad der er sandt - samt hvordan vi kan vide, at det er det; pædagogik handler om, hvordan vi får andre til at begribe det. Det er pædagogikkens didaktiske side - for selv om den bedste måde at lære et emne helt til bunds på som bekendt er ved at undervise i det, så gælder det trods alt, at for at kunne lære andre brøkregning må man først selv beherske den. Pædagogikkens og filosofiens anden og opdragende side handler om det at være menneske, og det kan jo hurtigt blive en vidtløftig sag - men ligesom med brøkregning må man beherske kunsten at være menneske for at kunne lære andre den. Nuvel, dannelsespædagogikken eller den opdragende og eksistentielle pædagogik vil unægtelig se forskellig ud for en grundtvigianer og for en iransk ayatollah, skønt begge er enige om, at vi skal blive »rigtige mennesker«. Åbenbart må man i den opdragende pædagogik ganske som i den didaktiske fagpædagogik først have en opfattelse af, hvad der er sandt - hvorefter man så kan overveje, hvordan man får denne sandhed banket ind i sine træge medmennesker. Men netop på opdragelsespædagogikkens felt må indholdet nødvendigvis også afspejle sig i den pædagogiske metode; derimod kan man ikke af astronomiens verdensbillede udlede, hvorledes man mon bedst underviser i astronomi - medmindre det da netop er stjernerne selv, man vil opdrage til at se ud, som stjerner nu engang skal se ud.
Kan man lære andre at være menneske?
Lyt til artiklen
