Betonvægge. En bro er under opførelse. En større vej under anlæggelse. Forandring, fremskridt, fornyelse. Kønne, almindelige mennesker dukker op leende, afslappede - og rødhårede. Der er farver på i Krass Clements ny fotobog ligesom i hans portræt af småborgerlighedens ligusterfascisme en 'Påskesøndag mellem 11 og 16' fra 2000, men denne gang arbejder han med og ikke mod farverne. Deres pragt og fylde er medspillere, som lyset og mørket plejer at være det i hans enestående fortællende fotokunst. Krass Clement har været et sted i Europa; Spanien, Frankrig, Tyskland, ja, selv Sverige eller Norge kunne det være - en almen satellitby uden historie, et sted, der vokser ud af motorvejens mulighed for nem transport til og fra; og lavet en ny bog, en ny fortælling, med nye motiver om det samme uforanderlige emne, der synes at være blevet hans store fortælling: Vi skal dø.
Verdens grumme mønstre
Lyt til artiklen
