0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afmontering af ældrebomben

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bogen starter med et skud. Bjarne Hastrups oldefar skyder sig selv for 100 år siden, da han som 85-årig cigarruller ikke kan klare sig selv.

Skuddet fra dette selvmord har runget gennem generationer i Hastrups familie og bruges som startskuddet til et overbevisende forsvar for solidaritet mellem generationerne i bogen 'Den sociale kontrakt'. Et forsvar Hastrup finder er nødvendigt i en tid, hvor ældre igen og igen omtales som en byrde eller ligefrem som en tikkende bombe under velfærdssamfundet.

Ambitionen i bogen er overvældende. Hastrup gennemgår først sociallovgivningens historiske rødder - ikke blot i Danmark, men også udviklingen af de modeller, som kendes fra andre europæiske lande. Så gør han rede for, hvordan ældre kommer til at fylde stadig mere i befolkningen og det vel at mærke ikke blot i Danmark - men også globalt.

Og som om det ikke skulle være nok, får vi også lige familie og frivillige ind på banen. Her peger Hastrup på - denne gang med stamfaderen seks generationer tilbage - at familien er altafgørende for ældres sociale liv, men ikke kan fungere som livsgrundlag. Tiden kan ikke skrues tilbage, for det ønsker hverken forældrene eller deres børn.


Hvad der derimod kan læres af fortiden, er nødvendigheden af en social kontrakt mellem generationerne. En forståelse af, at vi er alle afhængige af, at kunne gå på pension uden at skulle føle dårlig samvittighed over at tynge samfundet.

Det er ikke gjort med en holdningsændring. Hastrup peger på flere måder, som omkostningerne til ældre kan finansieres på, så det offentlige ikke står alene med 'bomben': Virksomheds- og arbejdsmarkedspensioner, private pensionsopsparinger, opsparing og hjælp fra familie og venner.

Samtidig peger Hastrup på, at ældre i fremtiden er en ressource på arbejdsmarkedet, der ikke skal luske slukøret på efterløn, når de er fyldt 60. Nej, de skal bruges, også fordi fremtidens ældre er sundere og lever længere end tidligere generationer.

Bogen fungerer bedst, når det er Bjarne, som formand for ÆldreSagen, der fører ordet: Der er perspektiv og stor indsigt i velfærdspolitik bag. Til gengæld bliver det lidt kedeligt, når det er cand.polit.en Hastrup, der docerer. 'Den sociale kontrakt' er et vægtigt startskud til en ny og fordomsfri ældredebat, som bør give genlyd.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce