Lir gir liv

Lyt til artiklen

Legesyge er en god ting i enhver sammenhæng, bedemandsbranchen måske undtaget - eller netop ikke mindst dér? Hvad nu kønslivet angår, så bliver vist de bedemænd af begge køn stadig færre, som sammenbidt finder, at sex hverken kan eller må være morsomt, men enten bør ses som en udvidet tantrisk åndedrætsøvelse eller en halvsur forplantningsforpligtelse. De vil sikkert også finde denne bog upassende lystig, mens vi andre kan glæde os over, at sammenfaldet mellem sex og leg begynder, allerede når førskolebørn leger doktor. Og evt. i en senere alder fortsætter med 'seksuelle ritualer med læge- eller sygeplejeislæt'. Sådan lyder forklaringen på voksnes 'doktorlege', ét af over 2.000 opslagsord i den første danske slangordbog udelukkende om sex. Læge Christian Graugaard - kendt af Politikens læsere også som sprogligt højsensibel og virtuos kommentator og anmelder - har samlet en efterbyrd til sit store 'Sexleksikon - fra abe til Aarestrup' fra sidste år. Som ikke mindst bekræfter, hvor legesygt også sproget bliver, når 'humørkæppen' rører på sig, og 'paradisporten' står på klem. Poetisk kan vi 'lege mørkeleg', 'plukke violer' eller 'knække anemoner med nakken' men det er dog selvsamme aktivitet som at 'prygle rotten', 'spule grotten', 'fedte bøhmanden', eller 'flække pelshuen'. Sproget demonstrerer her en strækevne, der kan måle sig med de involverede organers. Som jo også hver har sit buskads af sprogblomster at gemme sig bag: For det mandlige kønsorgan har bogens 'omvendte' ordliste over 200 bud, fra 'aggregatet', 'agurken' og 'anakondaen' til 'øglen' og ålen'; mens det kvindelige modstykke må nøjes med 120, fra 'abekatten' og 'andet hul fra nakken' over 'kaktussen' og 'karlekammeret' til 'øksehugget'. Hertil skal ganske vist lægges omkring 25 synonymer for kønslæberne ('kødnovellen'), klitoris ('kajakmanden') og måske yderligere ca. 40 for brysterne (fra 'baghylerhåndtag' til 'økopatter'). Men fordelingen såvel som synsvinklerne bekræfter måske alligevel, at der tales mere sexslang i skurvogne end i jomfrubure.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her