En tør Holberg

Lyt til artiklen

Om Holberg ved vi meget og alligevel ikke særlig meget. Og det, vi ved om personen Holberg, hans liv, tanker, færden, ved vi fra ham selv. Han har om nogen arrangeret sit eget eftermæle og gjort det på sådan en måde, at det ikke er til at lirke andre oplysninger ud af ham end dem, han selv ønskede at give fra sig, og det er især det, der gør, at det er så hulens svært at skrive Holbergs biografi. Alligevel har den norske forfatter, politiker og journalist - sådan præsenteres han på flappen af sin store bog 'Den store ensomme. En biografi om Ludvig Holberg' - Lars Roar Langslet vovet forsøget, og det skal han bestemt ikke klandres for. For bogen er stofrig, og alle værker er med. Også de kedelige. Bogen falder i to dele. I den første fortælles der om Holbergs liv frem til 1728, og her er bogen en biografi, dvs. en skildring af det liv, Holberg levede, af hans rejser og hans arbejder. Men så omkring 1728 er det stort set slut med Holbergs biografi, og vi går fra en livsskildring til en ren bibliografisk gennemgang af de værker, Holberg skrev i årene fra 1728 og frem til sin død i 1754. Og han skrev mange bøger, han skrev så meget, at han må have skrevet mange, mange sider hver eneste dag. Det var derfor, han ikke spildte tiden på at spise, at have gæster, gå til selskaber, selv om vi dog ved, at han kom, når hoffet kaldte, og manden blev jo da også baron, selv om han selv havde gjort grin med folk, der gik op i al det dér med rang og stand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her