Malene Hauxner ser i sit ambitiøse storværk om modernismens have på selve tiden, det rum og program, haven udspringer af. For efter hendes mening handler kunst ikke om, hvordan verden er, men hvordan den udlægges og betragtes. Hendes videnskab er redskab til denne forståelse. Malene Hauxner er landskabsarkitekt og lektor i landskabsarkitektur ved Landbohøjskolen. Hun har fået arkitektgenet fra sin far, Jørgen Bo, Louisianas skaber. Med sin doktorafhandling 'Fantasiens have' (1993), der behandler den første fase af det moderne gennembrud med G.N. Brandt som hovedaktør, indledte hun en trilogi, hvori anden del 'Med himlen som loft' nu foreligger. Her åbner hun for et afgørende brud med modernismen, og hvad deraf fulgte, åbenbarer tredje bind, som kommer indenfor et tiår. Forhåbentlig. Højt begavet og med en vidunderlig skriveevne analyserer Hauxner slægtskabet arkitektur/have og giver med sit fornemme værk have og landskabsarkitekturen en historie, et ståsted. Det er afgjort arkitektoniske komponenter havearkitekterne beskæftiger sig med i perioden 1950-70: vandrette skiver, lodrette planer, hårde materialer, kantede hjørner i en åbenbar menneskeskabt komposition, og mesteren C.Th. Sørensen spurgte forsigtigt ved Hauxners afgang fra Arkitektskolen, om der ikke bare kunne være et træ, som fik lov at vokse frit i hendes regelrette projekt, men nej. Der skulle være bund af sten og spanske vægge, jordvolde og plankeværker - men altid med himlen som loft. Heraf bogens titel.
Haven som barn af tiden
Lyt til artiklen
