Fart for fartens egen skyld har altid været det naturlige menneskes fornemste forlystelse. Hvem skriver sådan? En borgerlig trafikpolitiker? Helge Adam Møller? Nej. Nobelpristageren Johannes V. Jensen. Sætningen kan stå som ét ud af flere mottoer for 'Motorcyklister', en usædvanligt velkomponeret samling essays og interview, sammensat af John de Summer-Brason. Bogen henvender sig måske især til motorcyklister. Men der er så mange perspektiver i den og så megen regulær underholdningsværdi, at man trøstigt anbefaler den til en bredere læserkreds. I elleve tekster kredser Summer-Brason om motorcyklens fascination og om variationen i motiver til at opleve verden med kun to hjul under sig. Bag variationen finder han dog også frem til noget af en fællesnævner. Menneskets »fornemste forlystelse« er ifølge denne bogs mænd (og en enkelt kvinde) grænsesøgende og grænseoverskridende. Det læses allerede ud af det fine essay om Jensens motorcykelglæde. Her er nobelpristageren så tæt på den elskede maskine - med al dens potente kraft - som tænkes kan. Cylindrene hamrer mellems hans spændte lår, mens han oplever den danske natur og det danske landskab med sanser, som hestevognen eller automobilet ville have sløret. Men Jensen er også fascineret af det rene faremotiv. Og da han selv af helbredsgrunde måtte stille motorcyklen fra sig, skrev han mestermyten 'Nåede de færgen', som både er en hyldest til fartens mystik og en advarsel til nye motorcyklister - blandt andet sikkert hans egne sønner og deres venner - 'Tisvildes topventiler' - om ikke at lade den dejlige fart styre mod styrt, fordærv og Karons dødsfærge.