Kvinder smøger ærmerne op

Lyt til artiklen

Lad det være fastslået fra starten: Mette Bom og Nanna Kalinka Bjerke har med 'Udslag - hverdagsfeminisme i det 21. århundrede' begået en veloplagt og skarp debatbog. Den er både provokerende og konkret med tallene i orden, og humoristisk sans præger den på de rette steder. Man gnider sig i sine små ru opvaskehænder gennem det meste af læsningen, og er der punkter, som man ikke er enig i, eller som man ikke synes er helt så gennemtænkte, så skidt med det. Ingen er perfekte, og det er på tide, at også kvinder lærer det. Bom & Bjerke gør i deres indledning rede for deres ambition med bogen, at skrive »en gennemgribende analyse, en kæmpe motherfucker af en bibel, der kunne ramme bredt og lære alle de uindviede hele molevitten i et hug«. Den drøm har de måtte skippe, der kom for mange paradokser i vejen. Men de når alligevel på solid vis hele vejen igennem nutid, fortid, fremtid, hjemme og ude, politik, porno, indvandrere, familieliv og arbejdsliv (ikke lige i den rækkefølge) og afslutter med en vision om et samfund, som er bedre for alle, ikke mindst for trængte kvinder, end det vi har. Det mål mener de, vi kun kan nå med en ny strategi, der bygger på samarbejde i de mange splittede kvindefraktioner, en total omlægning af spillereglerne for det politiske liv og for arbejdsmarkedet, der ikke går ud på, hvem der kan sidde længst til møderne og holde sig længst på benene. For at nå dertil skal vi have kønskvotering. Så er det grimme ord sluppet ud af sækken!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her