'Den store illusion' er vistnok Judith Vogts ottende bog, og ligesom de tidligere handler den nye udgivelse om kultur og magt og kultur og identitet. Det siges ganske vist ikke lige ud, men når alt kommer til alt, er det dét, der er i centrum. Snarere end at bekymre sig om akademiske afgrænsninger og en nøjere begrundelse for bogens temavalg kaster forfatteren sig ud i sit emne, i denne omgang religion og politik. Og løgn og selvbedrag flyder læseren i møde fra side ét. Perspektivet er klart og fastholdes kompromisløst bogen igennem: Religion har alle dage fungeret som et fortræffeligt redskab i magthavernes hænder. Religion kan undertrykke, lyve, bedrage og manipulere. Også i den grad! Eksemplerne står i kø for at komme til, og man fornemmer, hvordan forfatteren med lige dele begejstring og forfærdelse har fundet og beskrevet endnu et eksempel, og et til og et til.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























