Der er nu noget særligt over en bog, hvor forfatteren hele tiden tiltaler læseren direkte med et fortroligt 'du'. Bogen forvandles på den måde fra en masseproduceret vare til en helt personlig henvendelse. Oftest er det i psykologisk litteratur, at forfatteren stræber efter denne form for intimitet med hver enkelt læser, sådan som f.eks. Patricia Garfield gør det i en bog, der da også handler om noget så intimt som de 12 mest almindelige drømmetemaer. Patricia Garfield er en omsorgsfuld psykolog. Hun ved godt, at man kan have de mest foruroligende drømme, og i første kapitel tager hun fat på en af disse, nemlig drømmen om at blive jaget af en grufuld angriber, så man vågner op badet i angstens sved. Ingen undgår denne drøm, og just deri kan vi finde trøst. »Disse drømme er uhyre almindelige, så du må ikke blive overrasket hvis du får én nu og da«, siger hun med moderlig omsorg. Det var da godt. Og når det gælder drømme om noget endnu mere uhyggeligt, nemlig onde ånder, har hun et godt råd til den alt for følsomme læser: »Spring frem til afsnittet om de positive drømme, hvis du synes, de negative er for triste at læse om«. Sådan sikrer hun os hele tiden imod at komme ud for noget, vi ikke bryder os om.
De universelle drømme
Lyt til artiklen
