0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En tur rundt i manegen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en afklaret, moden og oplysende bog, cirkusdronningen Diana Benneweis har skrevet sammen med journalisten Britta Bjerre. 'Alting har sin pris' fortæller om en psykisk sygdom, der begyndte som en medicinsk fremkaldt manisk psykose i 1997, da Diana Benneweis var 50 år.

Den beskriver det mareridt, hun og hendes nærmeste gennemlevede - først nogle skræmmende fysiske symptomer (store smertende ødemer over hele kroppen), så en for hård prednisolon-medicinering (der var aldrig tid til at være syg), så manisk psykose med hallucinationer om slanger, krokodiller og fugleedderkopper, måneansigt og en helt bevidst angst for at miste sin forstand.

En forkert beslutning om at stoppe med prednisolonen bragte ekstra fart i hallucinationerne, fare for de indre organer og en ufattelig angst.


Diana måtte som et vildt dyr fysisk pacificeres af en gammel cirkusmedarbejder. Det er imponerende og et indirekte vidnesbyrd om hendes menneskelige bonitet, at hun i den grad bakkes op, først og fremmest af sin søster og daværende kæreste, men også af medarbejdere og gamle kærester, da det går galt - og skal skjules.

En så stor vilje til at hjælpe er vel kun til stede, hvis man selv har vist hæderlighed hen ad vejen. Diana Benneweis lod sig indlægge, men heller ikke den antipsykotiske medicin kunne hun tåle.

Den medicinske psykose kom hun over. Men efterhånden begyndte hun at få mistanke om, at der ikke bare var tale om en medicinforgiftning. Og ganske rigtigt: Efter endnu en indlæggelse får hun stillet diagnosen: bipolar maniodepressiv lidelse - men uden depression.

»Det krævede overvindelse og gjorde ondt at skulle se i øjnene, at jeg blev syg af mig selv og ikke af et medikament«.


Takket være omgivelsernes hjælp, terapi, selvudviklingsbøger, sin egen intelligens og meget stærke vilje - at det samtidig var den vilje og jernhårde disciplin, der var med til at gøre hende syg, er Diana Benneweis ikke blind for - er det lykkedes hende at få overblik over sin situation.

Hendes livs vigtigste projekt er nu at holde sygdommen stangen - for leve med den skal hun, har hun indset. (Eneste håb er, at de hormonale ændringer efter overgangsalderen vil løse problemet).

Hun forsøgte i første omgang at klare sig uden medicin, men det førte til pinlige maniske optrin og endnu en (frivillig) indlæggelse - som hun ikke kunne blive udskrevet fra. Hun nævner ydmygelse flere gange, dette var den værste. Det lykkedes dog til sidst at komme ud (»så meget showgirl er jeg alligevel«, koketterer hun stolt) og hun gennemførte - næsten - en vigtig rejse.


Det er sin sag kompositorisk at forene en sygdoms- og bekendelseshistorie, der også skal kunne fungere som konkrete råd til lidelsesfæller og pårørende, med den usædvanlige livshistorie, som er Diana Benneweis', og som læserne også gerne vil høre.

Men det lykkes faktisk for Benneweis og nok især for Bjerre. Vi hører om de indviklede og ikke altid hjertelige familieforhold i cirkusdynastiet, om livet som cirkusprinsesse under administration, om det 'søde' jet set-liv og mareridtet med Claus Jespersen, om moderkærlighed og om livet som direktør og midaldrende kvinde med flere operationer, herunder en fejlslagen fedtsugning, i bagagen.

Især hører vi om presset fra patriarken Eli Benneweis, der har styret hendes liv. At han var hendes livs kærlighed, har hun det ikke godt med. Det er ikke en 55-årig kvinde værdigt, siger hun: »Men det er sandheden«.

Bogens titel, 'Alting har sin pris' er betegnende for den bevidsthed, der bærer den. Man er i flot, modent og varmt selskab med Diana Benneweis, en kvinde der først og fremmest synes styret af stolthed og ansvar.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu