0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Suppe på en hårtot

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Af forskellige årsager bliver Beethoven en besættelse for den amerikanske ejendomsmægler Ira Brilliant. Det bliver han også for den mexicansk- amerikanske læge med det opsigtsvækkende navn Alfredo 'Che' Guevara. Især Brilliant må simpelthen eje så mange Beethovenbreve og førsteudgaver som muligt. Han stifter et Beethovencenter, og kulminationen på denne sande beretning, som bogen hedder i undertitlen, bliver, at de to går sammen om at købe en lok af mesterens hår på auktion hos Sothebys. Det er i 1994.

Hårlokken i medaljonen har ret beset ingen kendt historie ud over, at man ved, hvem der klippede den af Beethovens afsjælede legeme i 1827, og at denne mand - komponisten Ferdinand Hiller - gav lokken videre til sin søn. Hvis det ellers er den samme lok, som Hiller i sin tid klippede af! Ad uransaglige veje lander lokken i Gilleleje i forbindelse med jødetransporterne under Anden Verdenskrig, og derfra kommer den på auktion.

Med brug af drevne skribentkneb lykkes det Russell Martin at dramatisere historien og pumpe den op til mere end 200 sider. Et af de greb, han anvender, er at lade hvert andet kapitel handle om Beethoven, så hans liv gennemgås på ét plan, mens lokkens historie søges fulgt på det andet. Det fylder alt sammen, og den musikhistoriske detektivhistorie presses til sidste dråbe.

Diverse bipersoner gøres til genstand for biografering, det mindste indicium forsynes med udråbstegn, mens de mange gætterier nødvendigvis afføder en hel del spørgsmålstegn. Historiens interessante aspekt er, at de afskårne hårstrå fra Beethovens manke underkastes moderne patologiske analyser.

Der ligger et pudsigt paradoks i, at de to amerikanere forguder skaberen af 'Skæbnesymfonien' så meget, at de simpelthen må eje en del af ham, samtidig med, at analyserne i laboratoriet peger i retning af en afmytificering, der gør Beethovens genialitet og døvhed til udslag af noget så jordnært som en blyforgiftning. Denne nyhed om årsagen til Beethovens død kom ud til alverden i 2000, samme år som bogen udkom i USA.


Men analyseresultaterne savner, så vidt man forstår, endnu at blive sammenholdt med analyser af de andre hårtotter og kraniestumper, der er bevaret fra den store komponist. Og hos denne læser, der for nylig genså Spielbergs 'A.I.', tårner tankeslottene sig op. Tænk hvis man kunne klone en ny Beethoven med brug af totten? Uha!Bogens nærbillede af Beethoven er udmærket, men undervejs må man lide med en højstemthed i tonen, som oversætteren Peter Dürrfeld loyalt har bibeholdt. Når man læser formuleringer som, »Che Guevara var ikke længe om at erklære, at han gerne ville bidrag med 5.000 dollar til det ædle formål«, er det svært ikke at føle mild væmmelse på linje med den, der indfinder sig, når man opdager hår i sin suppe.

Historien om Brilliants Beethovencenter og resultaterne af analyserne af lokken er i og for sig interessante. Dem læste man gerne en nøgtern redegørelse om. Men målt mod denne dramatisering af et spinkelt stykke musikhistorie får man mere Beethoven for færre penge ved at købe en cd med hans musik. Det er immervæk den, det hele handler om - eller i hvert fald burde handle om.