Omslaget efterlader kun ringe tvivl om, at forlaget Lademann med denne bog om gamle kriminalsager håber på at profitere af den succes, som tv-serien 'Rejseholdet' opnåede. Hvad andet har et billede af Storebæltsbroen at gøre med de rejsende kriminalfolk, end at broen var et fast element i indledningen til hvert af tv-seriens mange afsnit? Det er anden gang, et forlag forsøger sig med manuskriptet fra den pensionerede vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen og hans 'ghostwriter' Palle Bruus Jensen. I januar trak Gyldendal den færdigtrykte bog tilbage og kørte oplaget til makulering, fordi den gik for tæt på ofre og mistænkte gerningsmænd. Lademann har nu ændret titlen, strøget de værste skruptudser og udeladt fotografierne af ofrene. Ganske store anstrengelser for en udgivelse, der næppe trænger sig på blandt de berigende bøger, som verden ikke kunne leve foruden. For mens fjernsynets føljeton fangede seerne med elementær spænding, psykologisk drama og flotte præstationer af skuespillerne, er Eigil Knudsens gennemgang af tyve gamle sager fra arkivet en anderledes gumpetung sag. Spændingen udebliver, og fortællingerne er heller ikke påtrængende lærerige. Og hvorfor skal vi så læse om gamle kriminalsager? Tilbage er egentlig blot de nyfigne blik ind i andre menneskers ulykke. Ganske vist er nogle navne ændret og enkelte afsnit skrevet om eller udeladt i forhold til den bog, som Gyldendal trak tilbage. Men bogen har fortsat en tendens til at snage i ofrenes intime liv, selv om det er uden betydning for forbrydelserne. Og så undrer det, at en politimand med så mange års erfaring har et så rudimentært forhold til straffelovens bestemmelser om forældelse, at han mener, at politiet skulle kunne genoptage en snart 38 år gammel voldtægtssag. Voldtægt mod voksne kvinder forældes på ti år. Så nytter det lidet, at forfatteren tror, han i 1964 havde fat i gerningsmanden og ærgrer sig over, at han ikke kunne bevise det. Hans tanker om, at politiet nu skulle fare ud med sigtelse og dna-test, er hinsides dansk ret, og det kunne forlaget godt have fanget ved denne udgivelse nummer to.