Fisk, der er som mennesker, mennesker med hundehoved, uden hoved eller med et øje. Det er ikke småting, Karsten Smeding fra Lüneborg kunne skrive hjem om fra sin rejse til Indien i midten af 1500-tallet. To af hans længere breve er bevaret, og sammen med en forklarende tekst af Ole Høiris er de nu blevet udgivet på dansk som et lille samlet værk. Det er både interessant og kuriøs læsning, som understreger, hvor helt utroligt eksotisk den store verden må have virket dengang for 400-500 år siden. For når selv de, der rent faktisk rejste ud i den som Karsten Smeding, der sejlede rundt om Afrika til Indien, kan blive overbevist om folkeeventyr og legender, såsom at folk ved Ganges ikke har nogen mund og lever af duft og vinde, ja, hvad har så ikke Maren hjemme i kæret gået og forestillet sig?
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























