Når vi betegner et samfund som multikulturelt, mener vi i virkeligheden to forskellige ting. For det første betyder det, at vi blot kan konstatere, at forskellige kulturer og religioner, dvs. divergerende værdier, normer og livssyn, lever sammen i det pågældende samfund uden nærmere at komme ind i, hvordan de forholder sig til hinanden. For det andet kan vi have en mening om, hvordan de forskellige kulturer bør leve sammen, og hvordan de skal sideordnes. Med andre ord vil vi ikke nøjes med at konstatere den kulturelle mangfoldighed, men vi vil yderligere komme med en række normative udsagn om, hvordan sameksistensen mellem kulturerne bør foregå. Det er ofte på dette andet plan uenighederne opstår. I den internationale debat og forskning om forskellige former for multikulturelt samfund opererer man ofte med to modeller: kompot-modellen og mosaik-modellen. Ifølge den første model bør man insistere på én overordnet fælles national identitet, som alle forventes at identificere sig med. Under denne paraply-identitet kan en række andre sub-identiteter og fællesskaber florere. Den fælles nationale identitet hverken undergraver eller bliver undergravet af de underordnede etniske og religiøse identiteter. Ifølge denne model vil folk i en dansk sammenhæng kunne sige: »Jeg er først og fremmest dansk, og dernæst muslim«. Eller: »Jeg er dansker, men også medlem af den tyrkiske hjemstavnsforening«. I forskningen kalder man den type af identiteter bindestregs-identiteter: dansk-muslim, dansk-tyrker, amerikansk-jøde osv.
En tredje vej til fredeligt samliv
Lyt til artiklen
