0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sniksnak fra retsprotokollen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Advokater er fulde af gode historier, og forsvarsadvokater mere end de fleste. Som alle, der har haft en af slagsen som bordherre- eller dame, vil vide, flyder den slags mennesker gerne over af både dystre tragedier, almindelige røverhistorier og anekdoter om straffesystemets mærkværdigheder.

Det er godt for bordkonversationen, alle har en mening om forbrydelse og straf, og ofte kan der komme en rigtig god debat ud af det. Så selve ideen i at lade forsvarsadvokaten Bent Nielsen, der med sin karakteristiske cerut er kendt fra en perlerække af tv-udsendelser og debatprogrammer, skrive en bog om 'retfærdighedsbegrebet', som det hedder i forordet, er der bestemt ikke noget galt med.

Trods den lovligt joviale titel, 'Det er li'godt træls', var det derfor med forventningens glæde, at undertegnede tog fat på bogen. Men begejstringen fordampede hurtigt og allerede efter de første 20-30 sider stod det klart, at det er en meget mystisk og bestemt ikke særlig vellykket bog, som Bent Nielsen har skrevet.


Bortset fra fem meget bredt definerede kapitler er der ingen struktur i bogen overhovedet. Vi springer direkte fra opfundne bodegasamtaler til virkelige straffesager til Bent Nielsens personlige betragtninger, alt sammen i en syndig pærevælling.

Det kunne man måske leve med, hvis indholdet var tankevækkende eller blot interessant. Men heller ikke her imponerer Bent Nielsen, der i stedet for at give læseren et godt indblik i nogle få repræsentative sager vælger at sprede sig ud over så mange sager og historier, at de fleste bliver fuldkommen uinteressante og værdiløse.

Hvad skal man f.eks. som læser bruge anekdoten på side 144-145 om den 34-årige Peter, der åbenbart er vaneforbryder, til? Vi hører ikke, hvad Peter i X-købing har begået, hvilken straf han får, eller noget som helst andet, der kunne gøre ham interessant eller give anledning til mere principielle overvejelser.


Og heller ikke når det kommer til det principielle og Bent Nielsens personlige betragtninger, er der noget at komme efter.

At det danske straffesystem afspejler et forældet menneskesyn og derfor straffer berigelsesforbrydelser alt for hårdt i forhold til vold, er der ikke meget nyt i, og det samme gælder Nielsens rituelle afvisning af dødsstraf.

Mere overraskende eller rettere populistisk er Bent Nielsens irritation og modvilje over for 'fast retspraksis', som han gerne ser erstattet i retning af 'fornuftens rynker i panden'.

Nu er fornuft jo vanskeligt at argumentere imod, men netop når det gælder det danske ikke særligt præcedens-baserede retssystem, lykkes det ikke Nielsen at overbevise undertegnede om, at en vis forudsigelighed bør afskaffes til fordel for den enkelte dommers luner.

Det samme gælder i endnu højere grad Bent Nielsens meget mystiske tanke om at genindføre hemmelige domme. Frem at man åbent skriver dissenser som i dag ønsker Nielsen et system, hvor retten udadtil står samlet, og eventuelle uenigheder kun fremgår af en hemmelig protokol.

Som støtte for dette meget ejendommelige og mildt sagt ikke særligt offentlighedsvenlige synspunkt henviser Nielsen til EF-domstolen, uden at finde anledning til at nævne, at denne ordning (der endda er bedre begrundet i internationale domstole end nationale) i årevis har gjort mange af EF-domstolens domme noget nær uforståelige.

Mere end noget andet virker bogen ganske enkelt sjusket, som om Bent Nielsen har tændt for sin gamle diktafon og simpelthen er begyndt at tale løs. Det er blevet til en værre gang snik-snak.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce