0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De store opdagelser

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Naturvidenskab og humaniora bliver ofte gjort til modsætninger, selv om der principielt ingen forskel er med hensyn til videnskabelig metode. Forklaringen er måske den stadig mere omfattende specialisering og brugen af en fagterminologi, kun forståelig for indviede.

Specialiseringen har i et vist omfang fremmedgjort videnskabelige discipliner i forhold til hinanden; fornemmelsen for sammenhæng og enhed er i mange tilfælde gået tabt. Kulturelt er konsekvensen, at selve dannelsesbegrebet er blevet indsnævret, hvad der især er gået ud over naturvidenskaben.

Naturlærens fortrængning fra den almene dannelse har haft uheldige følger. Færre unge vælger naturvidenskabelige studier, et problem for forskning og erhvervsliv og dermed for samfundet.

Dertil kommer mentale konsekvenser i form af fordomme og mistænkeliggørelse af naturvidenskaben. For naturvidenskabelig dannelse er et værn mod fordummelse og dogmatisk religion; dybest set er den forudsætningen for forsvaret af Vestens værdier. Det 17. århundredes naturvidenskabelige opdagelser var forudsætningen for det 18. århundredes oplysning og frihedsideer.

Naturvidenskabelig almendannelse er også forudsætningen for en kvalificeret offentlig debat om de etiske konsekvenser af de biologiske og medicinske videnskabers mange nye indsigter. Oplysning er et værn mod manipulation.

I skoler og gymnasier læses Johannes V. Jensen og Rifbjerg, men ikke tekster af Tycho Brahe, H.C. Ørsted og Niels Bohr, selv om de er en central del af dansk og europæisk kulturarv, en konsekvens af at almendannelse sættes lig humanistisk dannelse.

Men i virkeligheden kræver det større forudsætninger at forstå 'Guldhornene' af Oehlenschläger end H.C. Ørsteds artikler om sin opdagelse af elektromagnetismen.


Netop Ørstedsartikler indgår i en antologi af centrale naturvidenskabelige tekster, udgivet af Jan Teuber.

Der lægges ud med Tyge Brahes 'De Stella Nova', om den nye stjerne, den voldsomt lysende stjerne, som uventet dukkede op i 1572. Siden aftog lysstyrken, og efter få år kunne den ikke længere ses. Vi ved i dag, at det var en supernova, men for samtiden var det en gåde.

I sit skrift påviste Tyge, at den nye stjerne var langt længere væk fra Jorden end Månen og Planeterne. Dermed faldt den gamle opfattelse af fiksstjernehimlen som uforanderlig. Vejen var banet for en helt ny forståelse af universet.

Tycho Brahe skrev på latin, tidens videnskabelige hovedsprog. En dansk oversættelse var dengang unødvendig, da alle med interesse for sagen mestrede latin. Til gengæld er det de færreste nutidige, der magter Tyges latin. Derfor er det glædeligt, at lektor Chr. Gorm Tortzen har leveret den første autoritative og kvalificerede oversættelse, der yder Brahes latinske tekst retfærdighed.

Tyge skriver meget klart; det er fascinerende, hvordan han ved hjælp af sfærisk geometri og relativt enkle trekantsberegninger påviser, at traditionelle forestillinger om afstande ikke kan opretholdes. Tyge Brahe var en glimrende stilist og i besiddelse af stor humanistisk lærdom, der afspejles i direkte og skjulte citater af klassiske forfattere.

Teksten af Ole Rømer er naturligvis hans påvisning af lysets tøven. Som følge af lysets binding til tiden er det populært sagt fortiden, vi iagttager, når vi med teleskoper skuer milliarder af lysår ud i rummet.

Også geologen og anatomen Niels Steensen rokkede ved tidsbegrebet om end i anden forstand, idet hans undersøgelser, bl.a. over fossiler og aflejringer rokkede ved traditionelle forestillinger om Jordens alder. Fundet af fossiler fra havdyr, hvor der ikke længere var hav, tydede på, at hav og land tidligere havde været anderledes fordelt, og at forsteningerne måtte være udviklet over meget lange tidsrum.

Steensen anfægtede ikke den bibelske kronologi, men hans studier relativiserede tidsbegrebet. Det er velkendt, at Steensen konverterede til katolicismen og blev præsteviet. Den tyske matematiker Leibniz beklagede i denne forbindelse, at Steensen fra at være »en stor naturforsker blev en middelmådig teolog«.


Brahe, Rømer og Steensens opdagelser har afgørende bidraget til vor forståelse af Universet og Jorden. Også H.C. Ørsteds artikler om elektromagnetismen fra 1820 har væsentlige erkendelsesmæssige aspekter, men hans iagttagelser er samtidig en væsentlig forudsætning for den teknologi, der baserer sig på forståelsen af elektriske fænomener.

Som forgængerne publicerede Ørsted på latin; nyt var det, at han lod sine artikler oversætte til dansk, et vidnesbyrd om eksistensen af en interesseret offentlighed uden for den lærde verden.

Han offentliggjorde sine iagttagelser i Dansk Litteraturtidende, som ikke var et elitært litteraturtidsskrift i moderne forstand, men en publikation med almene artikler om litteratur, historie, filosofi og naturlære, et udtryk for tidens alsidige dannelsesbegreb, hvor naturvidenskaben indgik med selvfølgelighed.

Bogen afsluttes med Niels Bohrs Nobelprisforedrag fra 1922 om atomernes opbygning, som samtidig rummer en interessant videnskabshistorisk redegørelse for kvanteteoriens udvikling. Også Bohr formulerer sig klart og forståeligt; karakteristisk for naturvidenskabens største stjerner er netop evnen til at redegøre for komplicerede sammenhænge ved hjælp af almene begreber.

Hver artikel afsluttes med uddybende kommentarer, hvor kompetente fagfolk sætter indholdet ind i en videnskabshistorisk sammenhæng. Bogen er nyttig for enhver, der vil have sin naturvidenskabelige og almene dannelse opdateret og en påmindelse om, at naturvidenskaben er en central del af vor kulturhistorie.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce