Hvem der bare var så kristen som Johannes Møllehave. Så meget håb, så meget tro. »Er den positive forvandling også et tema i 'Hamlet'?«, spørger han allerførst i sin kloge og indsigtsfulde Hamlet-bog, som man knap har læst færdig, før man glæder sig til at læse den igen. Og Møllehaves svar er naturligvis ja: Selv i 'Hamlet', tragediernes tragedie, er der håb. Han siger ikke ordet, men han mener det: håb om frelse. Evig forvandling. Det er modigt gjort. For hvis der er én ting, ethvert barn ved om 'Hamlet', så er det jo, at det drejer sig om »at være eller ikke være«. Men pastor Møllehave vil påstå, at det, Shakespeare egentlig mener, er: at være eller at blive. Som bogens undertitel siger: »Vi ved, hvad vi er - men vi ved ikke, hvad vi kan blive«. Sætningen skyldes Ophelia, som i sin sindssyge og kærlighedskval siger sådan efter først at have udtalt det kryptiske: »Man siger, uglen var en bagerdatter«. En forvandling, Møllehave dels sporer til en konkret bagerdatter, som af ulykkelig kærlighed begik selvmord i Shakespeares Stratford, dels til Ovids 'Metamorfoser'. Godt nok, men skulle denne sætning, udtalt af et vanvittigt pigebarn, virkelig være nøglen til 'Hamlet'? Ifølge bogen her er svaret ja (skønt Møllehave naturligvis gør opmærksom på, at der findes tusind andre nøgler): De forvandler sig på stribe i 'Hamlet', og til syvende og sidst fra levende til lig, men rammen er religiøs, og endnu en forvandling er derfor mulig, mener Møllehave.
Møllehaves metamorfoser
Lyt til artiklen
