En mobiltelefon kan fås for en slik, for det er det medfølgende abonnement, der skal tjenes penge på. Om føje år vil man måske også kunne få en bil billigt, mod at firmaet til gengæld får kontrakten på at levere benzin, reparationer, trafikinformationer og andre ydelser, der bruger en bil som udgangspunkt. De produkter, der var så vigtige i industrisamfundet, bliver i højere grad bare platform eller udgangspunkt for service og processer, der binder kunde og producent sammen på en helt ny måde. Det handler ikke længere om ejerskab, men om adgang. At eje ting bliver ikke så vigtigt som at have adgang til oplevelser og informationer. Panasonic udvikler et internet-køleskab, der selv registrerer, hvilke varer der tages ud og sættes ind. Man overvejer at sælge køleskabet billigt og i stedet tjene pengene på indkøbsservice, skræddersyede madopskrifter, helsetjenester og andre køleskabsrelaterede ydelser. Skiftet fra produkt til proces er en af de tendenser i teknologi og samfund, som den rejsendeøkoteknojournalist Peter Hesseldahl fremhæver i bogen 'Den globale organisme' (at bogen understøttes på www.global-organisme.dk er i sig selv et eksempel på proces og kunderelation; her anbringer forfatteren løbende artikler og videoklip om bogens emner). Vi forbindes globalt i stadigt nye sammenhænge, der ikke kan styres ét sted fra og derfor i vid udstrækning beror på selvorganisering. Det giver større frihed, men også større ansvar, fordi vore handlingers konsekvenser rækker længere i det globale samfund. Industrisamfundets mekaniske verdensbillede forandres til et biologisk, idet det globale samfund er som et komplekst system med uforudsigelige helhedspræg. Heraf også bogens titel, 'Den globale organisme'.