Før dommedag

Lyt til artiklen

Der tælles nedad i kommentatoren Ralf Pittelkows debatbog om Vesten og islam. I Pittelkows udlægning er fronterne siden 11. september blevet trukket stadig skarpere op mellem to uforenelige værdisystemer: på den ene side den europæiske oplysningstænknings idealer om pluralisme og sekularisering og på den anden side islams fundamentalistiske krav om dogmatik og religiøsitet. Det kan blive blodigt. Angrebene på World Trade Center og Pentagon var således kun et forvarsel om, hvilke ofre de mest fanatiske muslimer er rede til at yde i deres kamp mod det i deres øjne dekadente og gudeløse Vesten. Mørke skyer tegner sig i horisonten. Størstedelen af de muslimske lande er for længst hægtet af verdensøkonomiens lyntog, og integrationen af de ca. 15 millioner muslimer i Europa er langtfra forløbet gnidningsløst. Der er store kulturelle og sociale spændinger, og konfliktpotentialet kan få selv den mest forhærdede optimist til at snappe efter vejret. Problemerne er tæt sammenvævet: Jo mere fremgangsrig og magtfuld den vestlige verden er, jo mere forarmet bliver den muslimske verden, og desto kraftigere vil reaktionen i form af radikal islamisk fundamentalisme blive. Situationen er ifølge Pittelkow nu så kritisk, at vi ikke kan tåle at ignorere den i håb om, at det hele nok løser sig i sidste ende. Dommedagssynerne er til at få øje på, men det behøver ikke at komme så vidt. Der er endnu en sprække af håb.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her