Når man forlader studiet og begiver sig ud for at skyde scener i den skinbarlige virkelighed, da er filmholdet på location. At finde de rette locations er en vigtig del af en spillefilms tilblivelse. Med lys og lygte leder man efter noget virkelighed, der kan realisere manuskriptets fiktion. Men det engelske ord 'location' betyder slet og ret også bare en beliggenhed; et sted, hvor der sker noget bestemt. På en måde er dokumentarfilmens location tættere på denne sidste definition. En location er et sted, hvor der sker noget, som kan blive til en film med afsæt i virkeligheden. Filmskaberen Jon Bang Carlsen har lavet spillefilm, men han er først og fremmest kendt og anerkendt for sine meget personlige dokumentarfilm. Når han har kaldt sin essaysamling for 'Locations', er det en filmisk titel med flere lag. For Jon Bang Carlsen afsøger sine locations ud fra en ganske bestemt målestok. Han leder efter spejlrefleksen. Spor af sit eget billede og sin egen gåde i det fremmedartede. Han leder efter følelsen af genkendelse. Han er på sporet af sin egen tabte tid. Leder til enhver tid efter en lokalitet, der kan give hans indre følelser ydre form i Transkei eller County Clare. »Jo længere jeg rejser ud i verden desto tydeligere mærker jeg navlestrengen tilbage til de egne og mennesker, som jeg stammer fra«, skriver han i sit forord, og denne kontraktion mellem det velkendte og det fremmedartede er samlingens gennemgående tema. Hvor andre kan have New York eller Nepal som centre for åndelig udvikling, så bekender Carlsen sig til Oskars pølsebar i den danske provinsby Kønsløse.