Det sker med usvigelig sikkerhed hvert forår: Forlagene sprøjter en ny flok havebøger ud på et i forvejen spækket marked. Man har på fornemmelsen, at de næsten føler sig forpligtet til at følge op på Danmarks mest omfattende fritidsbeskæftigelse, for så meget nyt er der altså ikke under forårssolen derude - hvert år. Det er jo de samme planter, der vokser og blomstrer på samme måde - heldigvis - år efter år. Og alligevel. Det handler ikke om naturen, men om haverne, og de er som bekendt formet af mennesker. Planterne er de samme, men måden at bruge dem på kan varieres i det uendelige. Dermed kan bøgerne om haverne også skrives forfra igen og igen og med nye titler. Så kan man altid diskutere, hvor meget indholdet har forandret sig. Den dovne have Mest markant i stakken af nye havebøger - når det altså gælder titel, stil og udtryk - er 'Den dovne have'. Det er jo en genial/smart titel, for der er ingen tvivl om, at en meget stor del af danske haveejere er i besiddelse af en vis form for dovenskab, når det gælder haven. At man i hvert fald ikke ønsker at arbejde mere derude end nødvendigt. Det er et synspunkt, man møder igen og igen hos især nye haveejere: at den skal være nem at holde! Derfor er en bog om den dovne have en fremragende ide. Den er bare umulig at skrive. Rie Post har gjort et hæderligt forsøg, men hendes haver er ikke dovne. Næsten alle de eksempler, hun viser og fortæller om - i fotos, tegninger og med ord - er haver, som i anlægsfasen samt de første 5-10 år kræver en konstant indsats fra haveejerens side. Det er i den forbindelse korrekt, at det er nemmere at vedligeholde et bed med kun tre eller fem slags bunddækkeplanter end et blandet staudebed med hundrede slags. Men etableringsfasen er lige besværlig, for den handler ikke om hvilke planter og hvor mange og hvor mange forskellige. Den handler om det mest arbejdskrævende af alt (måske lige bortset fra at slå græs), nemlig ukrudtet. Kampen mod ukrudtet er tabt på forhånd, hvis man er doven. Selv den dovneste have vil blive invaderet af skvalderkål, kvikgræs, rapgræs og alle de andre i løbet af en årrække, hvis haveejeren ikke konstant er på vagt. Den dovne have er derfor grundlæggende en holdning hos haveejeren. At det er i orden med skvalderkål under buskene i stedet for hasselurt og vintergrøn. At mælkebøtter, bellis og mos i græsplænen er lige så godt som en golfplæne. Ikke så doven endda Rie Post er utvivlsomt enig i disse grundholdninger, men hun gør for lidt ud af dem. Hendes bog er i bund og grund en generel havebog på linje med så mange andre. Der er således et stort afsnit om plantevalg (de kaldes naturligvis dovne planter), som ikke adskiller sig væsentligt fra tilsvarende afsnit i andre bøger. Der er ganske vist foretaget et udvalg, men når f.eks. roser og rododendron optræder på listen, så er det ikke dovent længere. Og så er der kapitler om havearbejde, om rettigheder og forpligtelser samt om årets gang. Alt sammen noget, man også kan finde i de snesevis af andre havebøger, der er på markedet. Alt sammen med et postulat om, at hvis man gør sådan eller sådan, så bliver det hele lidt nemmere, hvilket hverken kan bevises eller modbevises, fordi det hele som nævnt handler om haveejerens holdning. Men jeg har stor sympati for bogen. Jeg kan li' Rie Post som haveejer. Hun skriver godt, og hun har fundet en række meget smukke eksempler på haver og havedetaljer, som er ualmindelig smukt fotograferet (af Kim Ahm). Hendes forslag til haveplaner er udmærkede, selv om fraværet af en ordentlig køkkenhave er påfaldende (en køkkenhave kan i sagens natur ikke være doven). Bogen kan på det bestemteste anbefales til især nye haveejere, hvorimod alle os, der har haft have i 10-20-30 år, ikke bliver ret meget klogere. Iderige haver Denne bog befinder sig i det diametralt modsatte hjørne af spektret, når det gælder havearbejde, nemhed og evt. dovenskab. Den er til de haveejere, der har lyst til det hele og aldrig bliver færdige. Ukrudt eksisterer ikke, og et grundlæggende mål er mange forskellige og gerne sjældne planter. Når man har haver af den slags, bruger man stort set al sin fritid i haven. År efter år. Forfatteren Jørn Dannesboe har været på danmarksrejse med notesblok og kamera og derpå skrevet sin bog. Efter nogle generelle kapitler kommer han til bogens ide: at vise og beskrive 39 forskellige prydhaver, som alle er private og navngivne, men hvor man af en eller anden (for mig ubegribelig) grund har valgt konsekvent ikke at vise mennesker på nogen af billederne. Haverne er meget forskellige, men de er perfekte hver og én. Deres ejere har ikke brug for bøger om planter, for de kender dem i forvejen hver og én. Derimod bliver de aldrig trætte af at lade sig inspirere til nye bede, nye sammensætninger, nye måder, nye planter. De tager på udflugt til hinandens haver og kan gå rundt i timevis. De åbner som regel gerne deres egne haver for andre og viser frem med glæde og stolthed. De er eliten af danske haveejere, og de ser ikke mine haveprogrammer i tv, fordi jeg ikke kan fortælle dem noget som helst, de ikke ved meget bedre i forvejen. De udgør en lille, men eksklusiv flok af planteentusiaster, hvis glæde over haven er umådelig og indiskutabel. Om man så kan lide deres haver, er en helt anden og yderst diskutabel sag. Men bogen er flot og rammer sin målgruppe præcist. Krukker i haven Haven er som så meget andet underkastet nogle af de begreber, man kalder mode eller trends. Det være sig økologi eller dovenskab, naturhave eller køkkenhave. Krydderurter ikke at forglemme. Eller krukker og potter. Den er sikker. De står i bjerge i hvert eneste havecenter, byggemarked og supermarked. Krukker i alverdens udformninger og farver. De fleste af dem er gyselige. Men de bliver købt og placeret på terrasser og andre strategiske steder i haven, og så bliver de ellers plantet til efter alle kunstens regler. Den kunst er ikke stor, for i princippet kan alt plantes i krukker, bare krukken er stor nok til den pågældende plante og man i øvrigt husker at vande. Derfor skulle man synes, at det grænser til det overflødige at skrive hele bøger om at dyrke planter i krukker. Claus Dalby har nu gjort det alligevel, for han har ikke kunnet lade være. Han er bare så glad for sine mange, mange krukker med alverdens planter i, at han har fundet det nødvendigt at fortælle og vise det til hele verden. Han er ikke krukkeekspert, men han er god til det, for han laver smukke ting. De mange eksempler på planter i krukker, der fylder hovedparten af bogen, er gode og smukke næsten hver og én. Men pas på. Her handler det ikke om at have tre eller fem krukker i et hjørne af siddepladsen. Her handler det om snesevis af krukker, der står tæt sammen alle mulige steder. Om at dyrke sin have i krukker i stedet for på jorden. Det er dyrt i krukkeindkøb, og det koster arbejde. I varme sommerperioder skal der vandes ustandseligt. Men sjovt er det, og smukt kan det være. Desuden skal Claus Dalby have stor tak for, at han - også når det gælder selve krukkerne - har udpræget kvalitetssans. Der er ingen grimme krukker på billederne. En bog om frø Den sidste bog, der skal nævnes her, er nok den nyttigste, jeg har set længe. Den handler om noget så elementært som at så, hvilket jo ikke er særlig svært. Alle kan så ærter og gulerødder og morgenfruer og radiser og alt det andet, hvorefter naturen klarer resten selv. Og dog! Når alle de lette er overstået, er der en anden kategori, som kræver lidt mere omhu og erfaring, og det er dem, der fylder denne bog. Det er frø, der skal høstes og opbevares på bestemte tidspunkter og måder. Det er frø, der skal sås under bestemte forhold for at spire. Frø, der skal have lys eller mørke, varme eller kulde, før de bliver til noget. Jeg ved da godt, at moderne haveejere i stigende grad kan slippe for alt dette med at så selv, for efterhånden kan alle planter købes færdige. Selv persille og salat kan købes som planter. Men jeg vil stærkt anbefale, at man ikke under sig selv den glæde, det er at prøve bare engang imellem. Glæden over at lave planterne selv helt fra bunden er faktisk temmelig stor. Desuden er det umådelig meget billigere end at købe planter - hvis det altså lykkes. Frøbogen er i så henseende en god hjælp.