0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Europas vilde øst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For de fleste danskere er få steder i Europa formentlig mere ukendte end Kaukasus, et område mange sikkert lige vil skulle tjekke på kortet for at være sikker på, hvor ligger.

Nævner man Tjetjenien, begynder det efter 1990'ernes to krige og tusinder af ofre måske at dæmre, men områdets grænser, folk og historie er stadig stort set ukendt land.

Når det gælder den geografiske beliggenhed, er svaret, at området ligger langs Kaukasusbjergkæden mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav og er delt mellem de tidligere sovjetrepublikker Rusland, Georgien, Aserbajdsjan og Armenien. Folkene vender vi tilbage til, men når det gælder historien, er der en god grund til, at de fleste af os er blanke.

Forbløffende nok er realiteten nemlig, at der for størstedelen af regionens snesevis af folkeslag vides meget lidt om dem og deres historie.


Bevares, hverken tjerkessernes rige eller mongolernes 'Gyldne Horde', er gået helt i glemmebogen, men når det kommer til detaljer som de nuværende folkeslags etniske oprindelse og stammernes historie, er den meget bevidst blevet slettet og undertrykt af russerne, efter at de i løbet af det 18. og 19. århundrede erobrede området.

Og netop den manglende viden om fortiden, der præger selv de lokale - hvilket giver demagoger og nationalister mange muligheder - er en af pointerne i Lars Funch Hansen og Helen Liesl Krags nye bog 'Nordkaukasus: Folk og politik i en europæisk grænseregion'. Som titlen viser holder forfatterne sig til den nordlige del af området, men selv så er der masser af stof.

Vi bliver briefet om områdets uhyre brogede historie og kommer gennem glemte begivenheder som opløsningen af den 'Autonome Sovjetiske Bjergrepublik' i 1920'erne, Stalins brutale deportationer af hele folkeslag og frem til den noget mere kendte nyere historie med de to blodige krige i Tjetjenien.

Og netop når det gælder de to tjetjenske krige, giver bogen en glimrende og rimelig nøgtern beskrivelse, hvor de blandt andet gør op med den udbredte myte, at krigen var et opgør mellem det muslimske Tjetjenien og det kristne Rusland. Reelt var det lige omvendt, først efter at Tjetjenien kom under pres fra Rusland, begyndte islam at spille en større rolle i samfundet.


Bogens struktur er stramt tematisk, hvad der mange steder giver den et meget leksikalt præg.

Det har bestemt sine ulemper og gør det mindre oplagt at læse bogen i ét stræk, men i al fald når det gælder gennemgangen af områdets folk, er det vanskeligt at forestille sig en meget anderledes tilgang. Og netop det afsnit er - i al fald for lægmænd - et af bogens bedste, med fascinerende beskrivelser af nærmest ukendte folkefærd.

Hvem anede for eksempel eksistensen af denne verdens omkring 60.000 nogajer? Et folkefærd, der i 1300-tallet skilte sig ud fra Den Gyldne Horde, og som siden endda er blevet underopdelt i de 'sorte' nogajer, som lever i det nordlige Dagestan, og de 'hvide', der holder til i det sydrussiske Stavropol-distrikt.

Det er dens slags sælsomme oplysninger, der blandet med en række gode politiske og historiske analyser gør bogen til en god indgang til en lidet kendt region, som efter alt at dømme vil spille en vigtig rolle i ikke bare Rusland, men også Europas politiske landskab de kommende år.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce