NATO's sejr over Serbiens Milosevic i juni 1999 var helt entydig. Alliancens krav om fuldstændig serbisk tiltrækning og FN- og NATO-kontrol med Kosova blev indfriet, og det blev muligt for en lille million kosovaalbanere at vende tilbage til de hjem, de var blevet fordrevet fra i marts og april. Sjældent har militære midler så hurtigt og præcist indfriet klare politiske mål. Det er første gang, NATO har været i krig, det var en humanitær intervention, og det gik godt. NATO-landenes politiske ledere havde grund til at være tilfredse, og de undlod da heller ikke at rose sig selv den sommer. Ikke desto mindre kostede denne entydige succes den hovedansvarlige jobbet og karrieren. NATO's øverstkommanderende, general Wesley Clark, blev i slutningen af juni hyldet af titusindvis af taknemmelige kosovarer under et besøg i Kosovas hovedstad, Pristina. Få dage senere blev han hentet ud af en statsbanket for at få kontant besked. Han ville ikke blive forlænget som NATO's øverstkommanderende, og dermed var karrieren slut få måneder senere i foråret 2000. I dag er Wesley Clark ansat i en mindre bank i Little Rock, Arkansas.
Pentagons uvilje mod krig
Lyt til artiklen
