Da Jerntæppet var trevlet op i efteråret og vinteren 1989, vajede der højst usædvanlige flag i gaderne i de østeuropæiske hovedstæder. Folk havde klippet de kommunistiske statsvåben ud af de nationale flag. Og hvor hammer, segl og passer før havde været, var der nu store huller. Den symbolske betydning af denne fanebeskæring var ligetil. Kunne man knibe sig gennem hullet, var man i Vesten, frihedens og tingenes forjættede land. Den tyske idehistoriker og politiske kommentator Richard Herzinger genfortæller historien i sin seneste bog, 'Republik ohne Mitte', og ærgrer sig over, at hullerne straks blev stoppet i de nye postkommunistiske flag. I stedet burde det nye snit have dannet mode og de vestlige demokratiers flag være skåret til herefter. Tanken er selvfølgelig kættersk, ikke bare i det flaggale Danmark, men også i Tyskland, selvom flaget der er et statssymbol, og ikke noget, man hejser for hygge og sjov. Herzingers forslag er imidlertid interessant nok. Hvorfor ikke have et flag, som tydeligt symboliserer, at det åbne, pluralistiske samfunds eneste faste værdi er den åbne debatterende konflikt, som ikke kan afgøres med henvisning til traditioner og andet hult arvegods. Hver gang vi så et sådant hullet flag, hævder Herzinger, ville vi blive mindet om, at alt i samfundet og kulturen er kontingent og derfor hjemfalden til forhandling og fortolkning.
Skær hul i flaget
Lyt til artiklen
