0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Døden i dybet

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Har man en gang set Wolfgang Petersens fantastiske tv-serie 'Das Boot' er man ikke et sekund i tvivl om, hvor grumt, klaustrofobisk og generelt frygteligt, der egentlig har været om bord på de tyske ubåde under Anden Verdenskrig.

Alligevel eller måske netop derfor er der noget bizart fascinerende over at sidde med David Millers nye bog om Tysklands ubåde.

En bog, der indeholder alt, noget menneske nogensinde kunne tænkes at ville vide om de undersøiske krigsskibe og så en god bid mere. Her er lister over samtlige ubådstyper, med tekniske specifikationer, antal og hele molevitten. Forklaringer af torpedotyper, elektronisk udstyr og motorer, oversigter over de 700 ubåde, der blev sænket, hvor mange allierede skibe de hver især sænkede, og hvem der var kommandør hvor. Og meget, meget mere.

Faktisk rummer bogen så mange oplysninger, at det er vanskeligt at forestille sig, at andre end virkelige specialister nogensinde vil gnave sig gennem noget, der bare minder om det alt sammen. Men for os andre dødelige er der heldigvis også andre attraktioner, ikke mindst et utroligt billedmateriale og mange små interessante historiske godbidder.

Således er både oversigten over ubådenes rolle og deres mange missioner andre steder end Atlanterhavet nyt for undertegnede, der for eksempel ikke anede, at U-862 under ledelse af Heinrich Timm så sent som december 1944/ januar 1945 udførte angrebstogter uden for Australiens kyst.

Interessant er også forklaringen af flådechef Karl Dönitz' snirklede inddelingssystem af verdenshavene, som blev brugt til at styre, hvilke ubåde der på et givent tidspunkt var hvor. Til gengæld er det lille portræt af Dönitz så lige en tand for rosende efter min smag.

Som en ekstra service til de danske læsere er der til den danske oversættelse hist og her tilføjet lidt mere om begivenhederne i danske og norske farvande, samt et lille efterskrift om de danske ubådes snart hundredårige historie.

Det sidste er skrevet af Ove Hermansen, og er en glimrende ide - selvom det måske er noget overdrevet, når han sammenligner en eventuel afvikling af det danske ubådsvåben med »1930'ernes altopgivende holdning«.

Men det er en detalje. Samlet er der tale om et imponerende og forholdsvis billigt oversigtsværk, som militært interesserede vil kunne få mange timer til at gå med.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce