Allerede Augustinus skrev i 500-tallet, at skønt tiden er enhver bekendt, kan ingen sige, hvad den er. Og allerede Platon kunne beklage sig over, at advokaterne blev drevet af vandurets jag, ligesom Hesiod som senere Franklin fraråder folk at udsætte til i morgen, hvad de kan nå i dag. Har tiden altid været af lave, eller er den blevet 'affortryllet'? Er vor tidsoplevelse ens under al filosofisk og historisk fernis, eller kan man mere grundlæggende tale om en antik cyklisk tid modsat en moderne lineær tid? Er vore beklagelser over den moderne tidsoplevelse snarere en klage over selve de ting, som foregår i vor tid? Og kan vi overhovedet skelne mellem tiden og det, der foregår i tiden? Mange spørgsmål lader sig stille i denne sag, og Peter Johannes Schjødt gør i et essay overskueligt rede for, hvordan forskellige tænkere fra antikken til i dag har set på tiden og evigheden - samt på selve tidsopfattelsens historie. Lidt pikant bekender han indledningsvis, at han begyndte bogen, fordi han efter at have opsagt et tidskrævende job ville nyde tidens langsomhed - hvilket ikke viste sig muligt. I stedet fik han en mere indholdsrig travlhed. Udgangspunktet er altså det sociologiske, med vor tids fokus på fleksibilitet og mobilitet, og time-manageren og mobiltelefonen som en plage, der fører til udbrændthed, hjerteflimmer samt mobning på alle niveauer i arbejdslivet. Børn, privatliv og almendannelse er noget tidsrøvende stads, som vi udsætter stadig længere, og når vi endelig har fået børnene, planlægger vi nøje den såkaldte 'kvalitetstid' med afkommet, som vore forfædre åbenbart må misunde os i deres himmel. Arbejdslivet kræver vor sjæl og giver os prestige til gengæld for fortravlethedens, mobilitetens og fleksibilitetens pris - men sæt nu, hvis kun taberne har tid til at beundre os? Det hed sig engang, at barndommen som epoke var en ret ny opfindelse - men nu skal den tydeligvis afskaffes, for i disse dage foreslår eksperter bekymret, at børnehaverne skal tage sig gevaldigt sammen, hvis det ikke skal ende i tant og fjas.