Når danske sprogbrugere slår over i det internationale hjælpesprog, engelsk, kan det enten bunde i, at de ønsker, at deres budskab skal nå ud i verden, eller at de bare beundrer det udenlandske. I videnskabelige kredse gælder desuden det særlige, at der er større prestige i at udgive artikler og lign. på engelsk end på dansk. Inden for naturvidenskab og lægevidenskab på Københavns Universitet er hhv. 82 og 84 procent af alle artikler skrevet på engelsk, »og det er berettiget at tvivle på, om man overhovedet har et dansk fagsprog her«. Det fremgår af bogen 'Det danske sprogs status i 1990'erne med særligt henblik på domænetab', som Dansk Sprognævn netop har udgivet. Mange gymnasie- og universitetsstuderende ser det som et problem, at der ikke findes et fagsprog på dansk inden for de naturvidenskabelige fag. Derudfra er det nærliggende at slutte, at det kan være én af grundene til at så få unge har mod på eller falder fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Vi får nu engang mindre ud af tekster, der er skrevet på engelsk i stedet for på dansk - selv om otte ud af ti danskere hævder, at de behersker engelsk!
Får vi en dansk sprogpolitik?
Lyt til artiklen
