0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dømt til at shoppe

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I forbrugersamfundet er vi alle (for)dømt til at shoppe. Mad, tøj og bolig, biler og rejser, vi skal købe os til det hele, mere eller mindre færdiglavet. Ergo er vi, hvad vi køber, og køber vi ingenting eller så lidt som muligt, er forbruget stadig identitetsskabende, da blot som negation og modstand.

Nogle er hyperbevidste om dette forhold og shopper kompromisløst efter præcist definerede kriterier som pris, kvalitet og stil. Andre er mere afslappede og impulsivt shoppende.

Uanset holdningen er vi dog alle indfældet i markedet, som dels styrer og iscenesætter vores forbrug, dels indretter sig efter vores behov. Forbrugersamfundet er derfor også et fællesskab baseret på den magt, som ethvert indkøb rummer.

Siden midten af 1980'erne har Daniel Miller, professor i antropologi ved University College London, forsket i forbrugersamfundet. I 'The Dialectics of Shopping' præsenterer han resultaterne af sit seneste feltarbejde.


Igennem et år (1998) gik Miller dagligt på indkøb sammen med beboerne i en typisk gade i det nordlige London. De 76 husstande som deltog, husede mange nationaliteter, unge som ældre, samt arbejder- og middelklasse.

Sammensætningen er ikke strengt repræsentativ, men gennemsnitlig. Og det er nok for Miller, som ikke interesserer sig synderligt for statistik og kvantitativ empiri.

På de mange indkøbsture og i samtalerne herom, iagttog og lyttede han derimod opmærksomt. Efterfølgende har han analyseret og fortolket sit materiale for at se, hvad indkøb betyder for familie, fællesskab, identitet/etik og politisk økonomi.

Undersøgelsen er således londonsk, men fortolkningen hæver sig over det lokale, og Miller har en ambitionen om at udrede grundlæggende mekanismer for alle samfund, hvori forbrug er afgørende for det sociale liv.


Selvfølgelig køber vi ind for at tilfredsstille elementære behov, men udbuddet af varer ophæver enhver nødvendighed og påtvinger os at vælge. Ifølge Miller bruger vi denne situation, valget, til at ophæve og forsone modsætninger i det sociale liv. Deraf ordet dialektik i titlen.

De enkelte modsætningers konkrete form er alle variationer over en grundlæggende modsætning mellem det, Miller kalder det partikulære eller det individuelle, og det han kalder det universelle eller det diskursive (det skal her siges, at 'The Dialectics of Shopping' er tilgængelig for enhver interesseret lægmand).

Miller gennemgår de modsætninger og diskurser om alt fra køn til økologi, som beboernes individualitet er viklet ind i, og det er øjenåbnende at se, hvor kompleks en handling indkøb oftest er.

Eksempelvis støder modsætninger ofte sammen, når familien skal købe tøj. Miller genfortæller historien om lingeriet som byttes efter jul, dels fordi den er typisk, dels fordi den klart viser en modsætning mellem en mandlig diskurs om kvinden som erotisk og indbydende og en individuel kvinde, der egentlig helst selv vil bestemme over sit undertøj.

Endvidere siger eksemplet også noget om, hvilken indflydelse film, reklamer og tv har på vores diskurser.


I dette forhold ser Miller, der i øvrigt er meget afbalanceret i sin kritik af forbrugersamfundet, en mulig fremmedgørelse. Vores forventninger kan snart blive for urealistiske og en latent materialisme vil bryde ud. Skræmmebilledet er den rastløse, aldrig tilfredsstillede shopper, som ikke kan se sine medmennesker gennem diskurserne.

Millers kapitler om identitet/etik og politisk økonomi viser tillige, hvor svært det er at være kritisk på et marked, som er voldsomt liberaliseret, og hvor iscenesættelsen er så manipulerende og forførende, at det er svært at forblive upåvirket.

Afsluttende bruger Miller den tyske filosof Hegels begreber fra 'Retsfilosofi' (1821) i en overordnet analyse af forbrugersamfundet. Det er store gamle ord som sædelighed og fornuft, som her aktualiseres for at kaste lys over de mørkere sider af det samfund vi lever i.

Og kort sagt konkluderer Miller, at forbrug integrerer, men han advarer samtidig vores indre borger om, at forbrugersamfundet kan desintegrere i profitkynisme og forbrugerfetichisme, hvis vi ikke igen besinder os på de politiske og bureaukratiske institutioner som fællesskabets vogtere.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu