Humlebier kan ikke flyve, og kræftpatienter bliver aldrig raske uden stråler og beske cellegifte. Visse ting er hævet over diskussion, og når det gælder menneskekroppen og dens trivsel, har den moderne lægevidenskab i løbet af forbløffende få århundreder sat sig så tungt på taleretten, at ethvert forsøg på monopolbrud næsten pavlovsk er blevet stemplet som humbug og grisk taskenspilleri. Men miraklernes tid er jo som bekendt knap nok begyndt, og skønt paradigmerne endnu står ganske stejlt over for hinanden, så kunne noget tyde på, at der netop i disse år finder visse tilnærmelser sted: Ikke blot har hver anden voksne dansker været i kontakt med det alternative system, men også fra sygehuse, styrelser og regeringskorridorer lyder der for tiden forsonlige røster. I 1998 etablerede Folketinget således et Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, og ikke mange dage efter sin tiltræden udtalte sundhedsministeren sympati for kreativt medicinsk brobyggeri.
Fra det alternative grænseland
Lyt til artiklen
