Det afgjort mest enerverende og overvældende ved Per Kirkeby er hans utrættelighed. Dårligt nok har man gennembladet den ene bog om hans værk, før den næste ankommer under læselampen. Forbløffede kolleger og kritikere har tolket fænomenet som flid og ærgerrighed, hvad det måske delvis også er, men det er også udtryk for ønsket om at holde en fødekæde i gang. En fødekæde, hvor den ene aktivitet er en betingelse for, at den anden kan manifestere sig, og hvor de mest forskellige tekniske krumspring altid kan føres tilbage til den samme årsag: kunstnerens kreativitet. Hvad man end kalder det, har den i dag 63-årige kunstner igennem de senere årtier fået så meget fra hånden, at det har krævet mere end to registratorer at holde orden i hele hans produktion og mindst en håndfuld kunsthistorikere og idéhistorikere at beskrive og tolke alle udladningerne. At Kirkebys 'udladninger' er et udtryk for et intellektuelt overskud og en rastløs kreativitet, får man et soleklart indtryk af ved at gennemblade den nye værkfortegnelse over Kirkebyraderinger. Og den er i højeste grad en gennembladning værd. Bogen er registrant over 448 grafiske arbejder udført mellem 1983 og 1998, dvs. over deres størrelse, teknik, oplag etc., og er dermed den anden udgivelse i en serie, som nemt kan nå at vokse til tre. Den første, som også blev søsat af det schweizisk-tyske forlag Gachnang & Springer, dækkede perioden fra 1977 til 1983. I nærværende bind er Kirkeby vendt tilbage for at fortsætte sin dialog med Grønlands natur, men også andre personlige fascinationer har trængt sig på. En serie hedder f.eks. 'Vibeke'.