Myterne yngler omkring genier af Voltaires kaliber. Min yndlingsanekdote er den om hans dødsleje i 1778. En tilkaldt præst skal give den 84-årige den sidste olie og opfordrer ham til at forsage djævelen. »Mon Père«, svarer Voltaire, »dette er ikke tidspunktet til at skabe sig nye fjender«. Men fjenderne blev ved at komme myldrende, også efter hans død, og da oplysningen blev afløst af romantikken, fik han ry som djævelens advokat. Ikke mindst hertillands har han siden haft en påfaldende dårlig presse, især som filosof og samfundskritiker. Hans afsæbning af fordomme og hans ironisk-frivole stil forargede Højskoledanmark, og det blev ikke just bedre, da han blev ledestjerne for Georg Brandes' moderne gennembrud. Den bedste bog om ham på dansk er stadig Brandes' store monografi fra 1916-17. Den er diskutabel, men skrevet med den gamles mest ungdommelige ildhu. På den baggrund er det en litterær begivenhed, at vi nu får vores første Voltairebiografi i 84 år - jeg ser bort fra dr.phil. K.F. Plesners trykte radioforedrag fra 1965.
Voltaire i fuld overstørrelse
Lyt til artiklen
