En af de mest forstemmende ting i forbindelse med 11. september har været den iver, hvormed mange vestlige - ikke mindst danske - intellektuelle og pseudointellektuelle har begrundet terrorangrebet som noget, 'USA selv var ude om'. Hadet og afskyen for Amerika og al dets væsen viste sig blandt denne gruppe nærmest fra den første dag langt at overgå sympatien med ofrene, der kun med nød og næppe fik et medfølende ord med på vejen. Alt sammen til trods for at Taleban og bin Laden ikke ligefrem kunne fremhæves som et attraktivt alternativ til den vestlige levevis. Hvordan begavede, tænksomme og veluddannede mennesker på den måde kan vælge at retfærdiggøre terror og mere generelt tyranni, kan man undre sig ganske meget over, og det er lige præcis, hvad den amerikanske professor Mark Lilla på dygtig vis gør i sin nye bog, 'The Reckless Mind'. Lilla har i sagens natur ikke efterårets Afghanistanproblematik med, men gennemgår i seks sager, fra den tyske Carl Schmitt til franske Jacques Derrida, hvordan det på forunderlig vis er lykkedes nogle af det 20. århundredes mest brillante vesteuropæiske tænkere at gøre sig til fortalere for de mest frygtelige regimer og tanker. En ting er nemlig, som han skriver, at intellektuelle, der er underlagt et totalitært regime, kan presses eller bestikkes til at støtte det, en ganske anden er, hvordan i alverden intellektuelle, som selv nyder godt af friheden, kan få sig selv til at forsvare og retfærdiggøre undertrykkelse andetsteds.
Tyranniets tiltrækningskraft
Lyt til artiklen
