0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rundt om podiet

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I denne søde juletid har Gyldendal ikke gjort det nemt for musiklyttere, der gerne lader stereoanlægget køle af et øjeblik, hvis de kan læse noget kvalificeret om klassisk musik. Dårligt har man fået sat Karl Aage Rasmussens bog om pianisten Glenn Gould på ønskelisten, før der foreligger en anden vigtig udgivelse: Toke Lund Christiansens 'Udsigt til musik. Om dirigenter og kunsten at dirigere'.

Det er en væsentlig større bog, for såvidt som dens emne også er mere ambitiøst. Toke Lund Christiansen har ikke stillet sig tilfreds med at give et rids over denne meget specielle professions historie fra 1600-tallet til dag. Han nøjes heller ikke med at gennemgå dirigentens redskaber, psyke og udtryksmuligheder eller hans præstation set i lyset af orkestrets behov. Han gør det hele i en bog, der nærmest er flere bøger, ikke mindst fordi den også anskuer emnet med orkestermusikerens kritiske øjne.

Titlen er godt valgt. For ved siden af at være en indsigtsfuld formidler af musik er forfatteren først og fremmest solofløjtenist. Igennem en lang karriere har han fra sin plads blandt Radiosymfoniorkestrets træblæsere haft udsigt til mange dirigenter og dermed til lige så mange personligheder og temperamenter. Nogle har kun været hans chef for en enkelt aften, andre har været det for flere sæsoner. Nogle respekterer og værdsætter han højt, andre savner han sikkert ikke.


En orkestermusiker, som befinder sig midt i dette orkanøje af tegn, signaler, informationer og påvirkning, er ikke den dårligste til at afgøre, hvad der må kræves af en dirigent. Komponisten Max Reger har engang defineret kriteriet for en god dirigent meget utvetydigt: Han har kun succes, når han bliver engageret igen.

For det er ikke nok, at publikum kan forlade koncertsalen i høj stemning. I en demokratisk tidsalder skal musikerne også kunne leve med en gentagelse af situationen. Det er baggrunden for, at ikke mange menige musikere i dag savner dirigerende diktatorer som Arturo Toscanini, Otto Klemperer og Fritz Reiner.

Man mærker også på denne bogs forfatter, at hvor imponeret han end har været af det musikalske fænomen Sergiu Celibidache, var der for mange irrationelle momenter i troldmandens optræden, til at samarbejdet kunne kaldes for helt lykkeligt:

F.eks. insisterede Celibidache engang på at have et stort koncertflygel stående på tribunen, også selv om han ikke rørte det. Kurt Sanderling er også af den gamle skole, men mange gange mere selvudslettende.


For Toke Lund Christiansen skal en dirigent først og fremmest kunne styre de rytmiske og melodiske forløb og kunne sortere, koordinere og prioritere al den klang, han modtager. Hele tiden skal dirigenten kunne træffe det rigtige valg ud fra det, han ved i kraft af sin erfaring, og så de mange informationer af musikalsk karakter, der når ham på podiet.

Sidst, men ikke mindst, skal han forene disse påvirkninger i »et punkt uden udstrækning: Øjeblikket - opmærksomhedsfeltets centrum«. Og det er så sandt, som det er sagt: et omstændeligt prøveforløb alene gør det ikke alene. Det er på baggrund af denne definition, at forfatterens begejstring for især Herbert Blomstedt træder i karakter.

Blomstedt kan bygge et orkesterværk op, men han tør også give sine musikere spillerum under 'byggeriet'. At han så også er utrolig næstekærlig, taler kun til hans fordel som et menneske med ansvar for andre. Historien om dengang Blomstedt inviterede en tilfældig tigger med til en kirkekoncert i Leipzig, bare fordi han havde en ekstra billet, bør nærmest være fast pensum ved juletid.

Beskrivelsen af den svenske dirigent runder Toke Lund Christiansens stofrige bog af. Forinden har vi fået fem meget velskrevne portrætter af vigtige og kontroversielle dirigenter på forfatterens vej som både oplever og musiker: Leonard Bernstein, Kurt Sanderling, Celibidache, Sixten Ehrling og Gennady Rozhdestvensky.


I de kapitler, hvor Toke Lund Christiansen ikke baserer sin fremstilling på det selvoplevede, har han skelet lidt til bøger som englænderen Norman Lebrecht 'The Maestro Myth' fra 1991 og amerikaneren Gunther Schullers 'The Compleat Conductor' fra 1997. Mens den sidste vil være for teknisk for et bredt publikum, martres den første af et noget misantropisk syn på stjernedirigenternes livsførelse.

Sådan er 'Udsigt til musik' ikke. Den forener det personlige udsyn og den faglige indsigt på en inspirerende og begejstret måde. Den vil være uomgængelig for et dansk publikum, der ønsker at få et glimt af alt, der først må ske, for at den vellykkede koncert kan finde sted.

Komponisten Arvo Pärt og dirigenterne Paul Paray, Esa Pekka Salonen og Herman Scherchen (side 9) er ikke stavet helt korrekt i teksten, men de tre første er dog rigtige i indholdsfortegnelsen. Det er ubetydelige småting i en bog, der bæres oppe af både dyb indsigt, faglig kunnen og ikke mindst en skrivelyst, der skaber læselyst.