I løbet af det sidste år er tre markante skikkelser på 1930'ernes danske højrefløj blevet grundigt biograferet. Først kom Per Stig Møllers biografi af Kaj Munk og siden Henrik Lundbaks disputats om Dansk Samling, der langt hen ad vejen er en biografi af partiets centrale skikkelse Arne Sørensen. Og i morgen forsvares Hans Bondes disputats om gymnastikpædagogen og højskolemanden Niels Bukh. Fælles for de tre er uviljen mod moderniteten, hvilket for Munks vedkommende udmøntedes i en civilisationskritik rettet mod de kræfter i det moderne samfund, som truede med at underminere traditionelle nationale og kristelige værdier, mens Arne Sørensen gjorde sig til talsmand for det såkaldte tredje standpunkt og tog afstand fra såvel socialisme som kapitalisme. Munk og Arne Sørensen var i 1930'erne kritiske over for folkestyre og demokrati; det samme var Bukh, men hvor Munk under besættelsen blev national martyr, og Arne Sørensen fik placeret sig og sin bevægelse i en antifascistisk modstands-kamp, gav Bukh langt henne i besættelsestiden udtryk for synspunkter, der måtte tolkes som positive over for Tyskland og nazismen. Det bragte ham i miskredit og hans sidste fem leveår blev en kamp for oprejsning og for at sikre livsværket, gymnastikhøjskolen i Ollerup.
En vital højreradikal
Lyt til artiklen
