Tolerance kan være et tomt ord

Lyt til artiklen

Det er udmærket, at elleve unge vælger at skrive en debatbog, der går imod »den larmende tavshed« og »det normale og konsensusstyrede samfund«. Det er også forfriskende, når selv samme skribenter insisterer på »tolerance«, »mangfoldighed« og retten til at være »forskellig«. Alligevel får antologien 'Vakuum' ikke nærværende anmelder til at klappe begejstret i hænderne. Dertil er bogen for flimrende - og for frelst. Godt nok er de elleve skribenter enige om et manifest med formuleringer som »mangfoldighed er en nødvendighed« og »vi ønsker at tage et opgør med den intolerance og frygt for det ukendte og normale, som vi ofte oplever i dagens Danmark«. Men sådanne brede, luftige generaliseringer kan ikke holde en hel bog sammen og give den retning og brod. Nogle af bogens bidrag har karakter af snik-snak over en kop urtete på kollegieværelset, hvor der rystes overbærende på hovederne af forældrenes røvsyge ligusterhæk- og Carportdanmark. En beklager sig f.eks. over, at vi lever i et samfund, hvor »man nærmest ikke kan få lov til at være i fred, hvis man har glemt lys på cyklen« (Johanne Algren West). Og en anden ærgrer sig over, at »man er nødt til at bruge størstedelen af sit liv på et 9 til 17 job i stedet for på det, vi allerhelst vil« (Henriette Løfstrøm).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her