26. oktober 1995 står der på tavlen i klasseværelset på det første billede. Det er næsten ikke til at tro. For over byen i disse billeder hviler der en forbandelse. Indbyggerne i Krass Clements Havana lever tilsyneladende i et evigt gentaget oktober 1955. Og det tilmed i et lånt lys: 'Før natten' lyder bogens faretruende titel, den nat hvor samfundet går på hæld, og lysterne tændes som en eksplosion af vrangvilje til liv på trods. Clements Havana er livscyklussen spændt helt ind til rygsøjlen. Døden vælter bogstaveligt op af jorden på kirkegården. Kvinder byder deres vidunderlige kroppe til. I sengen, på gadehjørnet. Måske de 'bare' står og ligger og tilfældigvis ligner venusser. De er så afklædte, så inviterende. Kælne sender de blikke, mens mændene står bag hushjørnerne, mistroiske. Pudsen falder af husene. Mor kigger gennem en glasrude til sin blindede dreng. En anden lille dreng følger sin mor til hendes bryllup. Alle venter de. Mange i deres rustne amerikanske 1950'erbiler. Det er endnu lyst. Og lysten tændes først for alvor, når natten tændes. Et hus skævere end tårnet i Pisa kan ikke genere dets indbygger. Luderne venter ved vandet. En smuk ung pige hopper op bag på en dværgs cykel og en stribe billeder af drags understreger nattens dekadente cirkus.
Lysterne tændes og kranierne griner
Lyt til artiklen
