Drømmen om det fremmede, om urtilstanden før civilisationen ødelagde det hele, ligger dybt i mange, ikke mindst unge. I dag lader den sig let udmønte, og halve og hele års dannelsesrejser er - uanset formaningerne fra Jakob Lange og politikere om at komme i gang med det samme - vel noget nær normen efter gymnasiet. I 1920'erne før Interrail, Kilroy Travels og ISIC-cards var der for de fleste noget længere fra drøm til handling. Pengene var færre, flyforbindelserne ringere, og der skulle simpelthen noget mere til for at begive sig ud i det blå. Men hvis man ville det nok og ikke var for bekymret anlagt, så var der også dengang muligheder. Og mere interessante muligheder. Det var opdagelsesrejsernes sidste store tid, og mens man nu efter dages udmattende vandring gennem fjerne regnskove til en uberørt landsby med skuffelse finder 'Når snerlen blomstrer' liggende efterladt ved siden af risgryden af tidligere rejsende, var der mere eventyr over det dengang.
Som en rejselysten flåde
Lyt til artiklen
