Folketingsvalget i morgen kan ende med en situation, hvor Anders Fogh Rasmussen (V), vinder valget, men bliver politisk afhængig af et parti, han på forhånd har udelukket fra at optage i sin regering. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har haft det samme forhold til en del af sit parlamentariske grundlag uden større konsekvenser, men Danmarks nyere historie viser flere eksempler på, at en sådan situation kan skabe politisk uro og ustabilitet. Dansk politik i 1970'erne konkurrerede for eksempel med et land som Italien i politisk ustabilitet. Uden at gå i detaljer formår forfatterne af en ny bog om Folketingets arbejde og det politiske system at ridse denne problemstilling udmærket op. Det er kun en blandt mange, som journalisten Andreas Fugl Thøgersen og cand.scient.pol. Mikkel Hagen Hess behandler i bogen med titlen 'Folketingets arbejde'. Systemdebat Bogen gennemgår i korte kapitler det politiske arbejde lige fra valget, sammensætningen af en ny regering, organiseringen af Folketingets arbejde og tilblivelsen af en lov. Der er også nyttige kapitler om centrale udvalg som Finansudvalget, Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn, som seere og dagbladslæsere har stiftet tæt bekendtskab med de seneste år i forbindelse med den såkaldte aktivistiske danske udenrigspolitik. Forfatterne får det hele med på forståelig og overskuelig måde, og en række litteraturhenvisninger efter hvert kapitel øger bogens brugsværdi. Der er tale om en håndbog, men flere afsnit er også diskuterende og lægger op til debat. Det gælder for eksempel kapitlet om det danske valgsystem. Det er god latin i Danmark at fremstille det danske valgsystem som det eneste retfærdige. Men forfatterne peger på fordele og ulemper i forhold til for eksempel det britiske, som sikrer et parti muligheden for at få et stabilt flertal og dermed gennemføre dets program. Bagsiden af medaljen er - som i Frankrig - at et relativt stort parti som det yderligtgående højreparti Front National ikke har et eneste medlem af Nationalforsamlingen. Forfatterne giver også en kort, men præcis gennemgang af forholdene omkring en regeringsdannelse, som SF's formand, Holger K. Nielsen, har rejst debat om i denne valgkamp. Holger K. Nielsen stillede søndag spørgsmålet, om det borgerlige flertal efter et valg vil blive så broget, at det vil være vanskeligt og problematisk i forhold til grundloven, hvis Venstre danner regering på grundlag af det. En anden situation, som nævnes i bogen, var omstændighederne ved statsminister Poul Schlüters (K) tilbagetræden i forbindelse med tamilsagen i 1993, hvor Poul Schlüter mod daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens (V) anbefaling valgte at åbne for den dronningerunde, som bragte den socialdemokratisk ledede regering til magten. Udenrigspolitik Bogen gennemgår også de vigtigste folketingsudvalgs roller, herunder Det Udenrigspolitiske Nævn. Fra at være en tilbagetrukket klub for erfarne og distingverede politikere er det blevet et af de udvalg, der tiltrækker sig pressens og offentlighedens største opmærksomhed. Forklaringen er udenrigspolitikkens styrkede placering i dansk politik som følge af EU-medlemskabet og især den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik, som skiftende danske regeringer har ført siden 1990. Derfor er det stadig Folketingets tunge politikere, som sidder i udvalget. CD's leder, Mimi Jakobsen, illustrerede for nylig udvalgets betydning, da hun skubbede det hidtidige CD-medlem Arne Melchior ud for selv at kunne bade sig i projektørlyset, når pressen venter på politikerne uden for nævnets møderum på Christiansborg. Andreas Fugl Thøgersen og Mikkel Hagen Hess bruger Østrig-sagen fra foråret 2000 til at kaste lys over nævnets rolle og regeringens såkaldte rådføringspligt. For ganske vist er regeringen ifølge grundloven ansvarlig for landets udenrigspolitik, men nævnet bruger i stigende grad nævnsloven fra 1954, som forpligter regeringen til at orientere nævnet om sager af stor betydning for landet. Det skete ikke i forbindelse med EU-beslutningen om at iværksætte en boykot af Østrig, mente flere partier, og statsministeren måtte - meget modvilligt - indkassere en næse. Med andre ord kommer bogen vidt omkring, og den er et godt bud til de borgere, som vil være orienteret før, under og efter valget.