Lyt til artiklen
Når en ung familie med to små børn bruger tre år, alt hvad de ejer og 300.000 lånte kroner på at køre rundt i verden i en ombygget bus for at kæmpe mod tortur, kan man ikke blive andet end imponeret over deres gå-på-mod, og ønske, at flere skred til handling frem for blot at våse løs i venners lag om, hvordan verden kan forbedres. Man starter derfor på bogen om familiens bedrifter med et inderligt ønske om, at den må være både velskrevet, underholdende og tankevækkende. Desværre er den kun det sidste. Sproget minder mest af alt om de massemails, man kan være så uheldig at få fra venner, der er ude på den store dannnelsesrejse. De mails, der starter med 'Kære alle' og derefter fortsætter i samme kedsommelige upersonlige stil.
