'Drive Harder - verdens største indendørs golfcenter'. Man forstår godt, hvis det vender sig i maven på en gammel værftsarbejder, når han i dag cykler forbi den enorme skibsbygningshal på det forgangne Burmeister & Wain. At et af verdens ypperste skibsværfter skulle ende som 10.000 kvadratmeter golfbane med 130 meter lang drivingrange og 27 puttinghuller, ligger til gengæld fint i forlængelse af det spektakulære og afslørende erhvervsdrama, som historikeren Ole Lange opruller i sin nye bog om de sidste 51 år af B&W's historie - 'Juvelen der blev til skrot'. Det er nemlig ikke nyt, at de fimsede finansfolk søger mod Refshaleøen, værftets hjemsted i Københavns Havn. På mærkværdig vis har 'Øen' altid haft en tiltrækningskraft på den københavnske finansverden. Men, som Ole Lange skildrer, sjældent til stor gavn for værftet og de tusindvis af arbejdere, der igennem B&W's 153-årige historie gjorde værftet og motorfabrikken på Lolland til en af de absolutte forposter i den danske industrialisering.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























