Der er meget familiealbum over Iris Garnovs erindringer. Billeder af børn, brudepar, konfirmander, fester, sommerferier, den første cykel, den første scooter. Og de smiler alle sammen på de sort-hvide snapshots. Teksten passer for så vidt til billederne i dens nøgterne realisme. Så boede vi dér, så flyttede vi, så fik jeg mit første job. Det kunne være kedeligt, men man bliver ved med at læse, for under hverdagen er der understrømme, katastrofer, der truer, og som indtræffer. Én ting er fattigdommen, syv børn og to voksne i et havehus på 20 kvadratmeter og siden i en toværelsers i Bergthorasgade på Islands Brygge. Mor og far i stuen på ottomanen, de syv børn på kryds og tværs i det andet værelse, og der var ikke dyner nok til alle, så nogle måtte ligge med gamle overfrakker over sig.
Det utrolige liv
Lyt til artiklen
